Af Andreas Karker - 24/03-18 22:21

Er billedet med Martin Henriksen og mørk kvinde kun et forvarsel? - Ny type invaderer Dansk FolkepartiEr billedet med Martin Henriksen og mørk kvinde kun et forvarsel? - Ny type invaderer Dansk Folkeparti

Ukendte 68'ere, der var med til at foranstalte ungdomsoprøret og bekrigede kapitalismen og samfundet fra kollektiver og højskoler har været på en politisk rejse fra venstre mod højre

storybild

»Skal vi besætte administrationsbygningen?« spørger dirigenten.

»Jaaah,« råber en langhåret Ralf Pittelkow, braser ind i bygningen med sine venner og besætter bygningen. Året er 1970, han er marxist, demonstrerer mod Vietnamkrigen og er med i Det Ny Samfund, den senere Thy-lejr.

Et par måneder senere erobrer rødstrømpen Karen Jespersen under stor tumult talerstolen fra LO-formand Thomas Nielsen under en demonstration på Rådhuspladsen for at tale om ligestilling.

I dag befinder ægteparret sig på den islam-kritiske højrefløj og udgiver en højreorienteret netavis.

De er de mest kendte eksempler på danskere, der har bevæget sig fra den yderste venstrefløj til det yderste højre, men der er mange andre.

Forfatteren Lars Hedegaard, der lever under PET-beskyttelse efter et attentat fra en islamist, var frem til begyndelsen af 80'erne trotskist og medlem af Socialistisk Arbejderparti. Dansk Folkepartis næstformand Søren Espersen startede sin politiske karriere i Venstresocialisterne i Aalborg.

Nu viser det sig, at mange ganske almindelige ukendte 68'ere, der i sin tid var med til at foranstalte ungdomsoprøret og bekrigede kapitalismen og samfundet fra kollektiver og højskoler i en sky af hashrøg, har været på den samme rejse.

I denne uge fik DF-udlændingeordføreren Martin Henriksen røg for at posere på et billede med en kvinde med muslimsk baggrund, som er medlem af Dansk Folkeparti. Og spørgsmålet er, om billedet måske symboliserer, at partiet kan rumme langt mere, end vi hidtil har gået og troet?

Hver femte dansker fra 68-generationen stemte Dansk Folkeparti i 2015. Fra 2001 til 2015 er Dansk Folkeparti vokset fra 9,2 procent til 22,5 procent af stemmerne blandt 68'erne. Det er lektor og valgforsker Johannes Andersen fra Aalborg Universitet, der har undersøgt vælgerudviklingen blandt 68'erne, og i Politiken konkluderer, at den 'rødeste generation i Danmarkshistorien' er blevet reaktionær. Men det gælder primært mændene.

I 2001 var 68'ernes mænd klart den mest venstreorienterede mandegeneration, og dengang var begge køn markant mere venstreorienterede end den øvrige befolkning. Men hvor kvinderne i dag  statistisk set er blevet endnu mere venstreorienterede, er mændene rykket mod højre. Omvendt er 68-kvinderne mellem 2001 og 2015 tilsyneladende blevet mere venstreorienterede

For nogle år siden inviterede Dansk Folkeparti musikeren Niels Hausgaard til at underholde ved aftenfesten på partiets årsmøde. Han fortalte, at han stadig er venstreorienteret, men at det ikke var noget han skiltede med hjemme i Hundelev i Nordjylland, for alle naboerne stemte jo på Dansk Folkeparti. Det grinede man af, men det er også alvor.

Hvor skepsis overfor ikke-vestlig indvandring nok er drivkraften i den bevægelse, har kritikken af EU også holdt flyttedag. I 70'erne og 80'erne holdt EU-kritikken primært til på venstrefløjen. Men EU-modstanden er også rykket fra venstre mod højre. Den klassiske højre-venstre-skala er i stigende grad ved at blive afløst af en skala over det nationale kontra det internationale.

Centrum-venstre lider rundt om i Europa. I Frankrig er socialistpartiet reduceret til et småparti, og i Tyskland fik SPD sidste efterår sit dårligste valg i efterkrigstiden. De partier, som traditionelt repræsenterer samfundets svageste, må finde sig i, at mange af dem nu søger mod det nationalkonservative højre.

Det giver efterhånden ikke længere mening at beskrive holdningen til udlændinge og EU som højre- eller venstreorienteret. Og det er Dansk Folkepartis succes et godt eksempel på.

 

 

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

DR har delt X Factor-seernes data med...
bt.dk
På onsdag ventes dommen:...
bt.dk
Forsker med sønderlemmende kritik af...
bt.dk
Søren Pind går ind i betændt debat...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx