Af Ritzau - 04/07-17 22:05

Læger: Vi kan gemme antibiotika til de grove tilfældeLæger: Vi kan gemme antibiotika til de grove tilfælde

Brugen af antibiotika kan relativt nemt mindskes i Danmark. Ny viden viser, at behovet er mindre end troet.

storybild

De danske læger skal udskrive mindre antibiotika. (Billede: Free/Colourbox/arkiv)

En ny handleplan fra regeringen vil begrænse brugen af antibiotika i Danmark. Det er bestemt muligt, vurderer Anders Beich, formand for Dansk Selskab for Almen Medicin og læge i København.

Brugen af antibiotika skal mindskes for at gå imod tendensen med resistente bakterier.

- Selv om vi allerede er mådeholdne i Danmark, når det kommer til brugen af antibiotika, så kan vi sænke forbruget endnu mindre.

- Der er kommet studier, der viser, at en del af de sygdomme, vi har givet antibiotika mod tidligere, kan klares uden, og at effekten af antibiotikaene er ekstremt ringe. Det er viden, der er kommet inden for de seneste ti år, siger Anders Beich.

Det drejer sig eksempelvis om mellemørebetændelse hos børn, hvor virkningen af antibiotika er meget lille. Det samme tæller mange andre betændelsessygdomme.

- Så kan vi gemme antibiotika til grove tilfælde og dem, hvor der er risiko for spredning, siger Anders Beich.

Han fortæller, at han allerede oplever et stemningsskifte hos hans patienter, når det kommer til antibiotika. For ti år siden efterspurgte mange antibiotika, når de havde problemer.

- Budskabet om, at antibiotika også har negative effekter, er ved at bundfælde sig. Tarmfloraen bliver påvirket hver gang, man får en kur.

- Så forældre er blevet meget mere opmærksomme på, at en antibiotikakur ikke nødvendigvis er lykken. Folk er slet ikke så forhippede på at få det længere, siger Anders Beich.

Derfor kan forbruget også sænkes i Danmark, fordi både patienterne og systemet er klar til det. Og den erfaring og viden, et mindre forbrug vil give, kan bruges til at påvirke hele verdens forhold til antibiotika.

- Jeg mener faktisk, at vi vil kunne gøre en forskel. Vi vil få data for, hvordan det påvirker eksempelvis børn, når de ikke kommer på en antibiotikakur.

- For vi kan jo se ude i verden, at der er et helt andet forhold til, hvad man skal have antibiotika for, siger Anders Beich.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx