Af - 27/03-14 08:13; Opdateret: 27/03-14 08:43

Terapi-hunden Gaia: Hjælper hjerneskadede patienter tilbage til livetTerapi-hunden Gaia: Hjælper hjerneskadede patienter tilbage til livet

En rødbrun pelsbold har charmeret sig ind på patienterne hos Hammel Neurocenter.

En dråbe savl rammer briksen. En par dybt fokuserede hundeøjne er rettet mod en uimodståelig godbid.

67-årige Lis Thomsen får knap nok sagt:
“Værsgo, Gaia,” før den er væk. Hunden knaser veltilfreds stykket i sig og venter tålmodigt på mere. På Hammel Neurocenter er de midt i en helt særlig genoptrænings-time, hvor terapihunden Gaia spiller en central rolle.

For den islandske fårehund med det sociale gemyt, bløde pels og store ører i konstant bevægelse hjælper patienter med at genvinde færdighederne efter en hjerneskade. Et pilotprojekt støttet af TrygFonden har givet mulighed for, at en række patienter udfordrer sig selv mere under genoptræningen, fordi Gaia er en “motiverende pelsbold”, som hendes ejer Anne Bjerre formulerer det.

- Gaia tager imod patienterne uden forbehold. Hun er ligeglad med, om de er lammede eller ej, sidder i kørestol eller går, siger Anne Bjerre.

Sanne ramt af sclerose som nybagt mor: 22 veninder gjorde det utænkelige
Sanne ramt af sclerose som nybagt mor: 22 veninder gjorde det utænkelige

Effekten af en vaks hund mærkes under træningen, hvor Lis arbejder med at forbedre sin finmotorik og balanceevne. Efter en blodprop i hjernen har hun været igennem et krævende genoptræningsforløb - og timerne med Gaia er kun en lille del af det intense program.

- Der er virkelig sket meget, bemærker ergoterapeuten, da Lis er i gang.

Efter en række øvelser, hvor Lis har skullet række ud efter godbidder i en skål, vende sig mod Gaia og lægge godbidden til hende på en briks, gælder det en ny øvelse. Nu skal hun tackle et foder-spil til hunde, hvor de små plastikskuffer skal fyldes med foder og sættes ind i en holder.

De kalder mig 'spassermanden' – og jeg er stolt af det
De kalder mig 'spassermanden' – og jeg er stolt af det

Opgaven kan løses med et snuptag med bevægelser, som de fleste af os tager for givet. Men for Lis kræver det fuld koncentration og stålsat vilje at få fingre, hænder og arme til at samarbejde. Imens kigger den rødbrune terapihund opmærksomt på hende og udstøder engang imellem et sultent hunde-suk. Der grines en hel del under træningen.

- Den her med skufferne er den svære. Det er trættende men også sjovt at løse opgaverne. Det er meget mere motiverende, når Gaia er her, siger Lis og tager en kort pause for at minde sig selv om at trække vejret under den krævende øvelse.

Da foderspillet sættes på gulvet, tømmer Gaia det målrettet på få øjeblikke med logrende hale. Lis ser på med et stort smil på læben.

Nele livløs efter strømstød: Men så kom Michael med en hjertestarter
Nele livløs efter strømstød: Men så kom Michael med en hjertestarter

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx