Af - 23/05-14 13:08

Ingdal sigtet i Se og Hør-sagIngdal sigtet i Se og Hør-sag

En tredje chefredaktør for Se og Hør er nu sigtet skandalen om ugebladet

storybild

(Billede: Polfoto)

Københavns Vestegns Politi har sigtet endnu en tidligere chefredaktør på ugebladet Se og Hør og ransaget hans bopæl. Det oplyser politiinspektør Bent Isager-Nielsen.

- Han rettede selv henvendelse til politiet, efter at vi i går forgæves havde søgt efter ham, siger Bent Isager-Nielsen.

Torsdag blev de to tidligere Se og Hør-chefer Henrik Qvortrup og Kim Henningsen sigtet i sagen. Henrik Qvortrup var i en kortere periode anholdt i forbindelse med, at han blev afhørt.

I perioden 2007-2012, som politiet efterforsker, har chefredaktørposten på ugebladet ud over Qvortrup og Hemmingsen været bestridt af Allers udgiverdirektør, Per Ingdal.

Politiet vil dog ikke udtale sig om identiteten på de sigtede i sagen.

- Der er her til morgen blevet ransaget på bopælen, og den pågældende er blevet sigtet. Nærmere detaljer vil jeg ikke komme ind på, siger Bent Isager-Nielsen, som også afviser at svare på, om den sigtede har været anholdt.

- Der er tale om sigtelser efter de samme paragraffer som for de øvrige sigtede i sagen, siger Bent Isager-Nielsen.

Paragrafferne drejer sig om særdeles grov tilvejebringelse af oplysninger om data, i dette tilfælde kreditkorttransaktioner, særdeles grov overtrædelse af markedsføringslovens paragraf om beskyttelse af erhvervshemmeligheder og bestikkelse.

Til Berlingske udtaler Per Ingdal:

- Det er helt naturligt, at politiet for at få undersøgt sagens rette sammenhæng, tager kontakt til mig. Jeg ser frem til, at sagen bliver grundigt belyst og at alle fakta kommer frem. Jeg vil naturligvis bidrage med oplysninger i det omfang, det er muligt for mig. Politiet valgte at afhøre mig med en sigtets rettigheder, hvilket jeg tager til efterretning. Derudover har jeg ikke yderlige kommentarer, skriver Per Ingdal i en SMS til Berlingske.

Per Ingdal fungerede som chefredaktør på Se og Hør, efter at Henrik Qvortrup fratrådte i november 2008, og indtil Kim Henningsen overtog roret i sommeren 2009.

Ingdal stod blandt andet i spidsen for Se og Hør i januar 2009, da bladet bragte en historie om komikeren Amin Jensen, der var på slankeophold på Ubberup Højskole.

Den historie kom senere til at koste Se og Hør 50.000, da Østre Landsret bedømte flere af formuleringerne i bladets dækning som "uberettigede", som det hedder i jura-sprog.

I forbindelse med sagen forsøgte Kim Henningsen, der i mellemtiden var blevet chef, i øvrigt at indgå en studehandel med Amin Jensen og tilbød ham 100.000 kroner, hvilket komikeren dog afslog.

Da Se og Hør-sagen begyndte at rulle, valgte Per Ingdal i begyndelsen af maj at påbegynde sin barselsorlov før tid.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx