Af - 14/03-14 14:47; Opdateret: 14/03-14 15:05

Endnu en umoralsk fritidspolitiker: Kommune kræver 400.000 kr. tilbageEndnu en umoralsk fritidspolitiker: Kommune kræver 400.000 kr. tilbage

Hedensted Kommune vil have kæmpebeløb tilbage fra byrådsmedlem, der har malket kommunen for et stort beløb i erstatning for tabt arbejdsfortjeneste.

storybild

Et tidligere byrådsmedlem i Hedensted Kommune har ifølge kommunen fået udbetalt næsten 400.000 kroner for meget i erstatning for tabt arbejdsfortjeneste. Kommunalpolitik er et fritidsarbejde, og derfor kan man blive kompenseret, hvis byrådsarbejdet går ud over jobbet, men i dette tilfælde har en Venstre-mand tilsyneladende været lige lovlig ivrig med at få penge udbetalt. (Billede: Polfoto/arkiv)

Lokalpolitikere kan hæve store beløb i erstatning for tabt arbejdsfortjeneste uden at bevise, at de har mistet så meget som en eneste lønkrone i indtægt på grund af byrådsarbejdet.

Det afslørede metroxpress i denne uge, og nu er Hedensted Kommune så skredet til handling og kræver 388.000 kroner tilbage fra et tidligere byrådsmedlem, der ifølge kommunen har fået pengene udbetalt uretmæssigt i netop tabt arbejdsfortjeneste. Det skriver denoffentlige.dk.

Manden under mistanke er Ole Flemming Lyse (V), der angiveligt fik fuld løn fra politiet, hvor han er ansat, samtidig med at kommunen udbetalte penge til ham for tabt arbejdsfortjeneste. Reglerne om tabt arbejdsfortjeneste kan ellers kun anvendes, hvis man mister penge på sin normale indkomst på grund af byrådsarbejdet.

Chokeret over millioner til fritidspolitikere: Advarselslamperne blinker!
Chokeret over millioner til fritidspolitikere: Advarselslamperne blinker!

Desuden skal de arrangementer, man betales for, være relevante for byrådsarbejdet. Lyse har blandt andet fået udbetalt erstatning for tabt arbejdsfortjeneste for at overvære Hedensted Ungdomsskoles musical Askepot og gå en tur med Kronprinsesse Mary, da hun besøgte kommunen.

Lokalpolitiker vil renses
Ole Flemming Lyse, der stoppede i lokalpolitik ved kommunalvalget i efteråret, afviser, at der er noget at komme efter:

- Sammen med min advokat arbejder jeg på at blive renset. Vi vil indbringe det her for Folketingets Ombudsmand, for det er nogle ting ledelsesmæssigt, der er gået fuldstændig galt, siger han til DenOffentlige med henvisning til, at han ikke mener, at han er blevet korrekt orienteret om reglerne og derfor har handlet i god tro.

Eks-borgmester tordner mod kolleger: De er levebrødspolitikere
Eks-borgmester tordner mod kolleger: De er levebrødspolitikere

- Borgmesteren og kommunaldirektøren slipper fri, og det finder jeg helt urimeligt, tilføjer Ole Flemming Lyse over for netmediet.

Spørgsmålet om, hvorvidt Ole Flemming Lyse har handlet i god eller ond tro, er helt afgørende for, om han kan dømmes til at betale pengene tilbage, oplyser ekspert i kommunal forvaltning, lektor Sten Bønsing fra Aalborg Universitet til mx.dk.

Fritidspolitikere malker dig for millioner
Fritidspolitikere malker dig for millioner

Andre lokalpolitikere i Hedensted Kommune har kaldt Ole Flemming Lyse 'umoralsk' på baggrund af sagen, og allerede 26. februar i år besluttede byrådet at stævne Lyse for at få pengene tilbage. Indtil nu har han dog ifølge Hedensted Avis forholdt sig tavs i sagen.

Også to andre Venstre-politikere i kommunen har fået udbetalt betydelige beløb i erstatning for tabt arbejdsfortjeneste, og de har også været under luppen for at få kortlagt, om deres udbetalinger er korrekte. De ser dog ud til at slippe for at betale noget tilbage på grund af rod i kommunens administration.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx