Af Michael Bo Mortensen - 23/02-14 20:49

Påtalte vold mod hund: Stukket otte gange med knivPåtalte vold mod hund: Stukket otte gange med kniv

En 62-årig mand er i livsfare, efter at han blev stukket ned, da han påtalte, at en mand stod og sparkede hund

storybild

(Billede: Google Maps)

En 62-årig mand er bragt til Rigshospitalets Traumecenter, efter at han søndag eftermiddag blev stukket otte gange i overkroppen med en kniv.

Overfaldet skete i Nygade i Roskilde.

- Han ser en person, der står og sparker en hund, fortæller vagtchef Lars Mogensen fra Midt- og Vestsjællands Politi.

- Da han påtaler det, trækker personen en kniv og tildeler ham otte knivstik i overkroppen, fortsætter han.

Det lykkedes offeret, der bor i Nygade, at slæbe sig op til sin lejlighed og ringe 112.

- Samtidig får vi flere henvendelser om en mand med en kniv i Nygade.

Da politiet når frem, er knivstikkeren forsvundet. Offeret bliver bragt til Rigshospitalets Traumecenter.

- Han er blandt andet ramt i milten, og lægen siger at flere af stikkene er livstruende, siger vagtchefen.

Ud fra signalementet havde politiet en idé om, hvem gerningsmanden kunne være og kontaktede den muligt mistænkte.

- Men mens vi er i gang med det, dukker en anden mand op med sin hund og siger, at han nok har gjort noget forkert, siger Lars Mogensen.

Det er uvist, hvorfor han gik amok og stak den 62-årige mand otte gange.

- Han er endnu ikke afhørt, så vi kender ikke motivet, forklarer vagtchefen.

Den 25-årige mand vil mandag blive fremstillet i grundlovsforhør, sigtet for drabsforsøg.

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Nyt regnskab: Derfor har kongehuset...
bt.dk
Dagens horoskop: Det siger stjernerne...
bt.dk
Dommedag for Peter Madsen: Se de fire...
bt.dk
Sexrådgiver får ofte samme spørgsmål:...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx