Af SIMON BOAS - 04/07-17 11:37

Dødsulykke på Bali: To 21-årige danske mænd dræbt på ferieDødsulykke på Bali: To 21-årige danske mænd dræbt på ferie

Der var tale om to mænd på 21 år fra Horsens og Vejle, der fredag afgik ved døden i en trafikulykke på Bali i Indonesien.

storybild

Der var tale om to mænd på 21 år fra Horsens og Vejle, der fredag afgik ved døden i en trafikulykke på Bali i Indonesien.

Det skriver Horsens Folkeblad, der citerer et balinesisk medie.

Den ene af de to unge mænd skulle ifølge Horsens Folkeblad have været en talentfuld fodboldspiller i Vejle Boldklub, indtil han fik en knæskade, som satte ham ud i en længere periode. Siden har han spillet seriefodbold i Give.

De to unge mænd blev dræbt i et frontalt sammenstød med en lastbil på ferieøen.

De pårørende til de to 21-årige mænd er underrettet.

Udenrigsministeriets Borgerservice bekræftede lørdag, at to personer var afgået ved døden i en trafikulykke. De kunne ikke oplyse yderligere om de to personers identitet på daværende tidspunkt.

»Udenrigsministeriet kan bekræfte, at to danske statsborgere er afgået ved døden i Indonesien. De pårørende er underrettet,« lød det.

»Udenrigsministeriet har tavshedspligt i personsager og kan ikke oplyse yderligere,« siger vagthavende ved Udenrigsministeriets Borgerservice.

Indonesien er et stort land, og flere områder har oplevet problemer med oprør og terror.

Udenrigsministeriet advarer derudover om, at Indonesien jævnligt er udsat for jordskælv og vulkanudbrud.

Derudover er trafikken ganske slem med mange trafikuheld, og der er risici ved brug af færgetjenester.

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Mand faldet over bord: Kæmpe...
bt.dk
Solgt i hele landet: Spis ikke denne...
bt.dk
Forsker: Disse jobs forsvinder i...
bt.dk
Medier: Fodboldlegende skal giftes...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx