Af Peter Schwarz-Nielsen,Sanne Fahnøe - 19/07-17 22:14

Profil melder sig øjeblikkeligt ud af sit parti: Havde chokerende oplevelse  Profil melder sig øjeblikkeligt ud af sit parti: Havde chokerende oplevelse

En helt bestemt oplevelse ændrede Kai Bayers (R) syn på niqab - den muslimske beklædningsgenstand, der i visse tilfælde dækker hele ansigtet bortset fra øjnene.

storybild

Arkivfoto (Billede: AMR ABDALLAH DALSH)

En helt bestemt oplevelse ændrede Kai Bayers (R) syn på niqab - den muslimske beklædningsgenstand, der i visse tilfælde dækker hele ansigtet bortset fra øjnene.

Den oplevelse har nu også ændret hans syn på det parti, han har været medlem af i 12-13 år og desuden repræsenteret i byrådet i Billund Kommune ad to omgange.

»Jeg oplevede som gæst på et hotel i København en kvinde, som bar niqab. Det var i frokostrestauranten på et af de store hoteller i byen, og det kom som et chok for mig at se det. Det er at sætte en kvinde i fængsel. Det havde jeg ikke oplevet før, og jeg troede faktisk ikke, det kunne lade sig gøre i Danmark. Den oplevelse har sat sig,« forklarer Kai Bayer.

Derfor blev han enormt glad, da BT blandt andre i sidste uge kunne fortælle, at De Radikale ændrede standpunkt i forhold til et forbud mod burka og niqab, forklarer han. I årevis har partiet ellers afvist idéen, der jævnligt har været til debat.

»Et forbud løser ikke noget i sig selv, og derfor er det interessante, om DF vil være med til at hjælpe kvinderne ud af undertrykkelse. Hvis de vil det, er vi parate til at stemme ja til forbuddet,« sagde fungerende politisk ordfører Lotte Rod blandt andet som betingelse for, at partiet ville stemme for et forbud.

Men det var alligevel ikke partiets holdning at bakke op om et forbud, lød det senere samme dag fra Sofie Carsten Nielsen, som er medlem af den radikale gruppeledelse. Det stod for Lotte Rods egen regning, forklarede hun.

Trist, mener Kai Bayer.

»Det er pinligt. Sådan et parti vil jeg simpelthen ikke være medlem af.«

Derfor har han meldt sig ud af partiet, forklarer han.

Dansk Folkeparti har ofte foreslået et forbud mod burka og niqab, siden De Konservative i 2009 for alvor satte gang i debatten med et lignende forslag. Gang på gang har De Radikale afvist.

Kai Bayer, De Radikales standpunkt er ikke nyt. Hvorfor melder du dig først ud nu?

»Kvinder i niqab har ikke hørt til dagligdagen her i det vestjyske, hvor jeg bor. Og det lokalpolitiske har været vigtigere for mig,« siger han og henviser igen til oplevelsen i København.

Indtil da havde han kun mødt muslimske kvinder med tørklæder. Han kender flere i byen, der bærer tørklæde, forklarer han, og det har han aldrig bidt mærke i eller været generet af.

»Men de fleste, jeg kender, ville blive lettere chokerede, hvis jeg meddelte, at jeg bakker op om et parti, der mener, det er helt i orden, at mænd kan bestemme, at kvinder kan gå rundt på den måde, som tilfældet er med en niqab. Det vil være uholdbart i lokalsamfundet, hvor jeg har været en offentlig person,« siger Kai Bayer.

Hvori ligger forskellen på et tørklæde og en niqab for dig?

»Det er det kvindesyn, der ligger i, at man slet ikke må se kvindens ansigt eller kvindens krop. Mange kvinder sidder rundt omkring i vores butikker som kassemedarbejdere og bærer tørklæde. Det generer mig overhovedet ikke. Men det ville være utænkeligt at forestille sig en kvinde fuldstændig tildækket bag kassen.«

Men der er meget få kvinder, der går i niqab. Hvorfor så et forbud?

»Det er et meget vigtigt signal at sende, at det vil vi ikke have i Danmark.«

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Skuespillerinde forsvarer forhold til...
bt.dk
Efterforskere: MH17 blev skudt ned af...
bt.dk
Tasja fik erstatning efter...
bt.dk
Trump aflyser møde med Nordkorea
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx