Af Trine Steengaard Nielsen - 12/02-18 16:47

Danskere gik bare forbi trist syn på banegården: Hjemløse Thor gør det, alle vel burde gøre Danskere gik bare forbi trist syn på banegården: Hjemløse Thor gør det, alle vel burde gøre

Det hele blev fanget på skjult kamera.

Socialt eksperiment - Peyback TV

Hvad ville du gøre, hvis du så en højgravid kvinde drikke vodka af flasken, mens hun røg cigaretter?

Det har Peyman Khalili fra PeyBack TV testet i et socialt eksperiment filmet med skjult kamera.

Øverst i videoen kan du se hjemløse Thors rørende reaktion.

Bloggeren Sophie Helvig blev klædt ud som en gravid. Med en vodkaflaske i hånden og en cigaret i den anden stod hun på Københavns Hovedbanegård.

Eksperimentet varede i halvanden time. Trods den massive trafik af forbipasserende på Hovedbanegården, var der kun tre personer, der greb ind og tilbød den unge kvinde hjælp.

En af dem gjorde et særligt indtryk på Peyman Khalili og hans mange følgere på Facebook.

Det er en hjemløs mand ved navn Thor.

»Thor er hjemløs og har få midler. Men han viste et enormt overskud. Det, han tilbød kvinden, var rørende. Han viste omsorg, forståelse og næstekærlighed. Egenskaber som vi alle kan blive inspireret af,« fortæller Peyman Khalili til BT.

Om årsagen til, hvorfor Thor valgte at sætte sig ned ved siden af den gravide kvinde, forklarer han i videoen:

»Jeg synes, det var skræmmende, at en ung pige som hende var kommet så langt ud, at hun… ,« hvorefter han brød grædende sammen.

På opfordring fra mange på Facebook-brugere har Peyman Khalili sammen med to venner derfor startet en indsamling til Thor for at give ham lidt igen.

Peyman Khalili fik i dag d. 12. februar en opringning fra Thor, der på en lånt mobiltelefon havde set videoen og indsamlingen til ham.

»Han blev meget overvældet. Hans første ord var: Det behøves i altså ikke,« siger Peyman Khalili, der fortæller, at Thor mente, at pengene fra indsamlingen bør gå til nogle andre, som har mere brug for pengene end ham.

Se flere sociale eksperimeter hos PeyBack TV her

Rettelse: I videoen fortæller Thor, at han har været udstationeret soldat og lider af Posttraumatisk stress (PTSD). Han har efterfølgende oplyst til PeyBack TV, at det ikke er korrekt. Thor har forklaret, at det var hans ønske om at skabe mere opmærksomhed om de hjemløse, der fik ham til at sige det. Thor er stadig hjemløs - og hans handling ægte.

LÆS OGSÅ: 13-årige William og Markan tilbyder 100 kr. til forbipasserende: Der er bare lige et men...

Andre læser lige nu

Andre historier

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Brugte millioner på at ligne den...
bt.dk
10 sunde vaner, som du skal droppe...
bt.dk
LIGE NU: Uheld skaber lang kø på...
bt.dk
'Jeg er gravid i syvende måned - og...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx