16/09-14 20:44

Efter skuddrama: Minister klar til at se på sikkerhedEfter skuddrama: Minister klar til at se på sikkerhed

Justitsministeren vil ikke afvise at bevilge flere penge til sikkerheden i retsbygninger.

storybild

(Billede: Polfoto)

Når Domstolsstyrelsen er kommet med ønsker til fremtidens sikkerhed i retsbygninger, står justitsminister Karen Hækkerup (S) klar til at lytte, selv om det også betyder, at sikkerhedsønskerne koster staten flere penge.

Det siger justitsministeren til Ritzau, da hun bliver spurgt om, der er afsat penge til øget sikkerhed i retsbygninger i regeringens udkast til en finanslov.

Morfar erkender skuddrab i retten
Morfar erkender skuddrab i retten

Advokater: Vi er chokerede over skudepisode
Advokater: Vi er chokerede over skudepisode

- Nej. Der er en fortsættelse af den bevilling, der blev lavet på finansloven fra 2007, der handler om øget sikkerhed i retsbygningerne. Hvis den bevilling ikke er tilstrækkelig, må vi drøfte det, når vi ved, hvilke sikkerhedsændringer det er, som domstolene ønsker, siger Karen Hækkerup.

Domstolsstyrelsen, der administrerer og udvikler de danske domstole, sagde tidligere tirsdag, at de vil kigge sikkerheden i de danske retsbygninger efter i sømmene.

Psykolog: Barnet kan mærke noget er anderledes
Psykolog: Barnet kan mærke noget er anderledes

Bekræftet: Dræbt skudoffer er advokat
Bekræftet: Dræbt skudoffer er advokat

Spørgsmålet er nemlig særlig relevant efter en skudepisode tirsdag formiddag ved Fogedretten i København. Her mistede en advokat livet, mens yderligere en mand blev såret, da en mand skød om sig med en oversavet riffel i et retslokale.

Karen Hækkerup kalder sagen for dybt tragisk, og hun forstår godt, at sagen stiller spørgsmål ved visiteringen af folk, der kommer ind i retsbygninger.

Advokat blev skuddræbt: Var far til tre
Advokat blev skuddræbt: Var far til tre

To personer ramt af skud i Fogedretten: En død
To personer ramt af skud i Fogedretten: En død

Hun påpeger samtidig, at regeringen i sidste folketingsår vedtog ændringer i retsplejeloven, der har til formål at højne sikkerheden ved domstolene.

- Den lov er ikke trådt i kraft endnu, men med den lov har vi skabt hjemmel til at få etableret sikkerhedskontrol i forbindelse med adgang til retsbygninger. Det betyder, der vil kunne være visitation af publikums beklædning og medbragte effekter.

Vidne til skyderi: Offer havde blod overalt
Vidne til skyderi: Offer havde blod overalt

- Inden loven træder i kraft, skal vi blandt andet have fastsat en bekendtgørelse for, hvordan sikkerhedsfolk og retspersonalet får den rette uddannelse i sikkerheden. Jeg forventer, at loven vil være sat i kraft omkring årsskiftet, siger justitsministeren.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx