Af - 20/02-14 13:42; Opdateret: 20/02-14 19:52

Ryd kalenderen: RAGNAROK rammer på lørdagRyd kalenderen: RAGNAROK rammer på lørdag

Verdens undergang er nært forestående, og ifølge myten bliver det en overordentlig barsk tid, vi går i møde

storybild

På lørdag begynder Ragnarok ifølge et britisk vikingecenter. Arkivfoto (Billede: Polfoto)

En række begivenheder peger ifølge et engelsk vikingecenter frem mod verdensundergang. Og det er allerede på lørdag, så der er umiddelbart al mulig grund til at gå i panik, selvom vikingeentusiaster strømmer til York for at imødegå undergangen.

Ifølge myten bliver det en forfærdelig tid, vi går i møde, hvis folkene på 'Norvik Viking Centre' ellers har regnet rigtigt.

- Brødre vil slås og slå hinanden ihjel, der vil være blodskam, hor og utroskab, og generelt vil der være hårdt i verden, siger Annette Lassen, der er lektor på Nordisk Forskningsinstitut og ekspert i nordisk mytologi.

Jim Lyngvild om Ragnarok: Passer mig fint

Hun fortæller, at der er en række tegn, man skal holde øje med, som varsler Ragnarok.

Eksempelvis vil Fenris-ulven slippe løs:

- Og der er jo set ulve i Jylland, siger hun.

Ragnarok indledes ifølge myten for alvor med den tre år lange fimbulvinter.

- Det passer knap så godt, siger Annette Lassen med henvisning til den milde vinter.

Dog synes det bedre at passe, at Midgårdsormen skulle vise sig fra havets dyb. Det er kun et par dage siden, at hvaler skyllede op på vestkysten, og i efteråret viste et mystisk havmonster sig i Californien.

Stor hval strandet ved den jyske vestkyst - frygtes død
Stor hval strandet ved den jyske vestkyst - frygtes død

Mystisk mega-sild fundet ud for USA's kyst
Mystisk mega-sild fundet ud for USA's kyst

Et sikkert tegn
Bor man ved kysten kan man holde øje med et sikkert tegn på den forestående undergang: Et skib lavet af negle fra døde mennesker - det såkaldte Naglfar, dukker op med krigeriske jætter ombord, som er på vej til et endeligt slag mod de nordiske guder.

Krigen afsluttes af en verdensomspændende brand, hvorefter Jorden vil synke ned i havet, og 'det passer jo fint med oversvømmelserne i England,' ligesom Bodils hærgen også peger i denne retning.

To klarer skærerne
Føler man sig ekstremt heldig, kan man dog tage den med ro. For to mennesker vil overleve Ragnarok, og derefter vil alt være bedre, fortæller Annette Lassen, der også er forfatter til bogen 'Odin på Kristent Pergament.'

Den oprindelige kilde til myten om Ragnarok stammer fra 'Vølvens Spådom,' som er overleveret i forskellige håndskrifter i 1200-tallet.
Det menes at være en munk, der på Island i 1100-tallet var forfatter til digtet.

I mellemtiden kan vi håbe, at vikingecentret i England har tolket tegn og varsler forkert:

- Der er ikke noget i kilderne til mytologien, der siger, at skulle være på lørdag, siger Annette Lassen.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx