Af Tilde Liv Andersen - 05/10-17 22:38; Opdateret: 06/10-17 07:14

Mette fik kræft som 32-årig: - Jeg turde ikke sige nogetMette fik kræft som 32-årig: - Jeg turde ikke sige noget

Mette Rasmussens historie understreger, at det er vigtigt at lægge kortene på bordet, hvis man bliver ramt af kræft.

storybild

Mette Rasmussen begyndte at miste sig hår under kemobehandlingen, da hun som 32-årig blev ramt af brystkræft. (Billede: Privatfoto / Mette Rasmussen)

I december mærkede den dengang 32-årige Mette Rasmussen en knude, og den 2. januar fik hun beskeden om, at det var brystkræft. Hun gennemgik to operationer og fik forebyggende stråler og kemo. Men sygdommen ramte ikke kun kroppen – også psyken blev påvirket, da Mette Rasmussen fik svært ved at tale om sygdommen med sine pårørende.

»Til at starte med tog jeg min Pippi-hat på og prøvede at klare det hele. Jeg fik det jo hurtigt fjernet, så jeg tænkte, at jeg ikke kunne være bekendt at sige, hvor hårdt det var for mig,« siger Mette Rasmussen.

Den manglende kommunikation betød, at Mette Rasmussen fik angstanfald og begyndte at blive hård mod sin kæreste, fordi hun var bange for at vise, hvor utilstrækkelig hun følte sig.

»Jeg følte mig ramt alle steder – på min morrolle og min kæresterolle. Jeg var fuldstændig flået fra hinanden. Jeg følte, hele min identitet forsvandt, fordi jeg var så utilstrækkelig alle steder,« siger Mette Rasmussen og tilføjer:

»Selv om min egen mor havde brystkræft, turde jeg ikke sige noget til hende om min frygt.«

Derfor tog Mette problemet op med sin psykolog for at lære, hvordan hun skulle håndtere frygten, der ramte med kræften.

Efter samtalerne med psykologen blev Mette Rasmussen bedre til at håndtere sygdommen.

»Det lærte mig at sige, jeg er mega bange, og hvis nogen spørger, hvordan jeg har det, så vil jeg være helt ærlig.«

Selv om Mette Rasmussen er færdig med behandlingen og nu kun går til årlige tjek, sidder tankerne stadig i hende.

»Den ene dag sagde jeg, 'jeg glæder mig så meget til, at mit hår er langt igen'. Bagefter kommer tanken, 'hvis det altså får lov at blive langt'.«

33-årige Mette Rasmussen er kærester med Simon (billedet herunder), som hun har to børn med – Asmus på syv år og Storm på tre.

Halvdelen frygter at tale om døden

Hvis man bliver ramt af kræft, venter der af indlysende årsager en hård og udmattende behandling.

Men det er ikke kun hårdt fysisk – for det psykiske kan også være svært, når man frygter at forsvinde.

En ny undersøgelse fra Kræftens Bekæmpelse viser, at hver anden, der rammes af brystkræft, har svært ved at tale om deres følelser med familien, når de rammes af brystkræft.

Men det er vigtigt, at både patienter og pårørende taler sammen om sygdommen. Det mener psykolog Gitte Bowman Bak fra Kræftens Bekæmpelse:

»Vi skal have modet til at tage de svære samtaler. Også dem, som handler om det værst tænkelige,« siger Gitte Bowman Bak og fortsætter:

»Ofte sidder parterne og føler sig alene med tankerne, fordi de hver især er bange for at gøre deres omgivelser kede af det og bange.«

I undersøgelsen, hvor Kræftens Bekæmpelse har adspurgt 190 af organisationens medlemmer, kommer det frem, at hver anden har haft problemer med at tale om tanker om døden og de psykiske reaktioner.

Undersøgelsen viser også, at det især er vanskeligt at tale med børnene om sygdommen.  47 procent af de adspurgte kaldte det svært.

Råd fra Mette til pårørende til en kræftsyg:

  • Du skal være vedholdende og klar til at snakke med den syge.
  • Når du spørger, hvordan det går, så vær klar på, at svaret ikke nødvendigvis er godt. Vær klar på den hårde snak.
  • Lad være at sige: 'Det skal nok gå'. Sig i stedet: 'Det er hårdt og pisse un-fair, men du skal nok komme igennem det'.
  • Forvent ikke, at den syge beder om hjælp. Tilbyd i stedet for at hjælpe. En støvsugning eller en kop kaffe kan være guld værd.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx