04/05-14 08:34

Hedegaard-attentat: Anholdt havde tråde til terrordømtHedegaard-attentat: Anholdt havde tråde til terrordømt

26-årig mand var venner med en af de dømte i Glostrupsagen, fortæller tidligere arbejdsgiver.

storybild

Arkivfoto (Billede: Polfoto)

Den unge mand, der er mistænkt for at stå bag sidste års drabsforsøg på den islamkritiske forfatter og debattør Lars Hedegaard, havde forbindelse til en terrordømt.

Ifølge Jyllands-Posten arbejdede den 26-årige mand fra 2001-2005 for et it-firma på Nørrebro i København. I 2005 anbefalede han ifølge den daværende ejer af Ambica ApS, Bjørn Krøyer, en af sine venner til den ledige stilling.

Medie: Anholdt i Hedegaard-sag er uddannet i Danmark
Medie: Anholdt i Hedegaard-sag er uddannet i Danmark

Vennen blev ansat, og arbejdede ved firmaet i nogle måneder. Cirka to år senere blev den dengang 17-årige ven idømt syv års fængsel i Glostrupsagen. Han havde sammen med en svenskbosnier og en dansk-tyrker planer om et terrorangreb i Europa.

Bjørn Krøyer er chokeret over, at endnu en af hans tidligere medarbejdere er i politiets søgelys.

Anholdt for Hedegaard-attentat nægter sig skyldig
Anholdt for Hedegaard-attentat nægter sig skyldig

- Han (den 26-årige mand, red.) var på rette vej. Jeg var sikker på, at det ville gå ham godt. Det er forfærdeligt, at mørkemænd får lov til at ødelægge et ellers velfungerende menneske. Der er nogle politikere, som må til at vågne op og få stoppet de kræfter, siger Bjørn Krøyer til Jyllands-Posten.

Både Politiken og Jyllands-Posten skriver, at den 26-årige mand kom i moskéen på Heimdalsgade i København. Den har tidligere været i fokus i forbindelse med flere terrorsager - blandt andet sagen fra Glostrup.

Ifølge Politiken blev den 26-årige afhørt af politiet i 2005 i forbindelse med efterforskningen af Glostrupsagen. Her bekræftede den unge mand ifølge avisen, at han var venner med de anholdte.

I terrorsagen fra Glasvej fra 2007 havde den 26-årige kendskab til hovedpersonen, der blev dømt for at planlægge et terrorangreb i Danmark, skriver Politiken.

Formodet gerningsmand anholdt i Tyrkiet og er dansk statsborger
Formodet gerningsmand anholdt i Tyrkiet og er dansk statsborger

Lars Hedegaards formodede attentatmand, der ifølge flere medier er dansk statsborger med libanesisk baggrund, blev i sidste weekend anholdt i Tyrkiet og er sigtet for drabsforsøg. Han er hidtil blevet beskrevet som en velintegreret ung mand.

Hedegaard om anholdt: Jeg vil kende hans motiv
Hedegaard om anholdt: Jeg vil kende hans motiv

Lars Hedegaard blev 5. februar sidste år opsøgt i sit hjem på Frederiksberg af et falsk postbud, der affyrede en pistol mod ham. Hedegaard slap uskadt.

/ritzau/

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx