11/07-17 16:43; Opdateret: 11/07-17 22:01

DF: Danmark bør forbyde burka og niqab efter domDF: Danmark bør forbyde burka og niqab efter dom

DF søger flertal mod niqab efter dom fra Menneskerettighedsdomstol, siger udlændingeordfører Martin Henriksen.

storybild

København. Folketinget bør forbyde muslimske kvinder offentligt at bære niqab eller burka, der dækker hele ansigtet.

Det siger Dansk Folkepartis udlændingeordfører, Martin Henriksen, i forbindelse med, at Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol støtter Belgiens forbud mod niqab.

- Vi fremsætter et forslag, som rettes til justitsministeren. Det er en opgave for politiet. De skal sørge for, at folk får en bøde, eller skal i fængsel, hvis de mod lovgivningen bærer en burka eller niqab, siger Martin Henriksen.

Menneskerettighedsdomstolens afgørelse siger, at Belgiens forbud mod niqab tjener den sociale sammenhængskraft -"beskyttelsen af andres rettigheder og frihed".

Det er ifølge Domstolen "en nødvendighed i et demokratisk samfund".

Martin Henriksen forklarer, at Menneskerettighedsdomstolen i 2014 afviste, at forbud mod burka og niqab strider mod retten til religiøs frihed. Forbuddet går ifølge Justitsministeriet heller ikke mod den danske grundlov, siger han.

- Det er en god dom. Den sætter en tyk streg under, at man godt må forbyde burka og niqab i det offentlige rum. Nu må enhver tvivl være skubbet til side hos dem, som er imod et forbud mod burka og niqab, siger Martin Henriksen.

I Venstre mener udlændingeordfører Marcus Knuth, at det er et "kæmpe skridt i den rigtige retning", at der nu er opbakning til at kunne indføre national lovgivning mod kvindeundertrykkende symboler.

Han forholder sig dog ikke direkte til, om Venstre ligesom DF mener, at Danmark også bør indføre et forbud.

- Nu ved vi, at et egentligt nationalt forbud er muligt i Danmark, skulle vi finde det nødvendigt, udtaler ordføreren i en skriftlig kommentar.

De Konservatives udlændingeordfører, Naser Khader, støtter et dansk forbud. Det foreslog han i 2009, men blev afvist, fordi Justitsministeriet advarede om brud på grundloven og konventioner, påpeger han.

- De har taget totalt fejl. Allerede dengang sagde jeg, at de må være kommet med en politisk vurdering, ikke en juridisk. Burka og niqab handler ikke om religion. Det er et politisk statement, siger Naser Khader.

- Det bruger islamisterne som symbol. I et åbent, demokratisk samfund skal vi kunne se hinandens ansigt.

/ritzau/

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Borgmester i sorg over Kjeld...
bt.dk
Kørende tog har slået gnister, der...
bt.dk
Opsigtsvækkende 'censur' i...
bt.dk
Skatteekspert: Fordel ved udbredt...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx