20/12-17 11:55; Opdateret: 20/12-17 13:36

Løkke er helt tryg: Vi får en aftale om skattelettelserLøkke er helt tryg: Vi får en aftale om skattelettelser

VLAK-regeringen og Dansk Folkeparti kan nå en aftale om skat og udlændinge i det nye år, siger Lars Løkke.

storybild

København. Dansk Folkeparti er ikke så langt fra at indgå en aftale om skattelettelser, som det måske kan lyde i medierne.

Sammen med regeringen har støttepartiet nemlig allerede fundet nogle af pengene til skattelettelser for lavtlønnede og for danskere, som sparer op til pensionen.

Sådan lyder det fra statsminister Lars Løkke Rasmussen (V):

- Vi er ikke enige, for så havde vi bare lavet en aftale. Men jeg føler mig helt tryg ved, at vi i et roligt forhandlingstempo når hinanden efter juleferien.

Tirsdag aften droppede regeringspartneren Liberal Alliance truslen om ikke at stemme for finansloven, når den er til afstemning i Folketingssalen fredag.

Det sker nu uden dramatik på fredag, selv om Liberal Alliance havde truet med det modsatte, hvis ikke en skatteaftale var faldet på plads inden.

Regeringen og DF forhandler nu videre om en skatteaftale og yderligere udlændingestramninger i det nye år.

DF-formand Kristian Thulesen Dahl skrev onsdag i sit ugebrev til DF-baglandet, at støttepartiet er klar til at forhandle skat i det nye år.

Men at forudsætningen er, at der samtidig kommer en aftale, som vil være et "paradigmeskift" i udlændingepolitikken.

Tirsdag aften ærgrede statsministeren sig på et pressemøde i Statsministeriet over, at Dansk Folkeparti kobler udlændingestramninger med skattelettelser.

På spørgsmålet om, hvad Løkke mener om støttepartiets krav om, at de to ting hænger sammen, svarer han:

- Jeg ved ikke, hvad det er for en konflikt, du forsøger at køre op.

- Jeg har meget klart og detaljeret og grundigt gjort rede for det hele på mit pressemøde (tirsdag aften, red.) og sagt, at den bedste måde at fremme tingene på er at få vedtaget finansloven.

Regeringen og Dansk Folkeparti genoptager forhandlingerne om skat og udlændinge i begyndelsen af januar.

/ritzau/

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Frustreret Superliga-profil til...
bt.dk
FCM kvajer sig mod AaB: Her er BTs...
bt.dk
Fagforeningsboss direkte inde fra...
bt.dk
Legendarisk dansk band: Ulovlig trick...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx