Af Ritzau - 03/07-17 18:56

Biolog om ulvehvalpe i Danmark: Det bliver ikke størreBiolog om ulvehvalpe i Danmark: Det bliver ikke større

I 2012 kom de første ulve spadserende fra Tyskland. Nu er der hvalpe, og det er ifølge ekspert "kæmpestort".

storybild

Foto fra vildtkamera viser to dyr, der løber efter hinanden. Det kan være et ulvepar. Billede stammer fra november 2016. (Billede: Free/Projekt Dansk Ulv / Aarhus Universitet)

Ulve er blevet en fast del af Danmarks natur. Fra enlige ulve, der slog vejen forbi i 2012 er der nu en decideret ulvefamilie.

Det glæder Bo Håkansson, biolog ved Danmarks Naturfredningsforening.

- Det bliver ikke større. Men det er også, lige som vi kunne forvente.

- Vi er gået fra at have enlige ulve, til ulvepar og nu hvalpe. Så nu er ulvene formelt etableret i Danmark, siger Bo Håkansson.

Han fortæller, at ulvene er kommet af det, han kalder den grønne motorvej. Et naturbælte, der strækker sig fra Tyskland op i Danmark. Og i Danmark har ulvene fundet alt det, de søgte.

- Ulve spiser krondyr, og bestanden af krondyr er steget voldsomt de sidste år. Så her er oceaner af mad. Og så er der masser af plads, fordi der ikke er andre ulve.

- Så ulvene etablerer sig i naturområder og gør det, ulve gør; spiser og sætte nye generationer i verden, siger Bo Håkansson.

At ulven er kommet til Danmark er ikke bare godt nyt, fordi det udvider dyrelivet. Det er også en hjælp til kronvildtet, som ulvene spiser.

- Jægere skyder jo kun de stærke krondyr med flotte gevirer. Ulvene tager de svageste, så de holder bestanden sund.

- Og så holder de bestanden nede, så kronvildtet spiser mindre af landmændenes afgrøder, siger Bo Håkansson.

Til dem, der hidkalder sig billeder af bidske angreb fra ondsindede ulvekobler, når de hører om rovdyret i Danmark, siger Bo Håkansson, at man kan tage det helt roligt.

- Risikoen for angreb er ufatteligt lille. Ulve er grundlæggende bange for mennesker. De har ingen grund til at angribe mennesker, for der er masser af mad, der er lige til at gå til.

- Historisk set har ulve været farlige for mennesker, hvis de har været syge eller unaturligt udhungrede. Men det er jo slet ikke tilfældet, siger Bo Håkansson.

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Medie: Mourinho vil lade rekordkøb...
bt.dk
Simon Kjær i usædvanlig bøn: Vil have...
bt.dk
I skammekrogen: Superliga-assistent...
bt.dk
Fik hjertestop i politiets varetægt:...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx