Af - 22/05-14 11:52; Opdateret: 22/05-14 12:16

Minister: Svenske skolebørn skal ikke spise dansk svinekødMinister: Svenske skolebørn skal ikke spise dansk svinekød

Den svenske erhvervsminister Annie Lööf mener ikke, at offentlige midler skal bruges på svinekød fra Danmark.

Klik på kortet og se, hvor dansk svinekød er boykottet. Google Fusion Maps: Anders Borup Sørensen.

Den svenske erhvervsminister Annie Lööf blander sig nu i den heftige debat om konventionelle danske slagtesvins leveforhold, som har raset den seneste tid på den anden side af Øresund.

Ministeren kalder det umoralsk, at svenske skoler køber kød fra for eksempel danske landmænd, der halekuperer deres grise, og hun mener ikke, at offentlige midler skal bruges på den slags kød.

Klik på kortet: Her er dansk svinekød fjernet fra køledisken
Klik på kortet: Her er dansk svinekød fjernet fra køledisken

- Jeg håber også, at denne debat vil hjælpe forbrugerne til at stille krav til deres mad, uanset hvor den kommer fra, skriver hun til metroxpress.

- Hvad er problemet med dansk svinekød?

- Vi har oprettet fælles dyrevelfærdsstandarder i EU og vedtaget en antibiotika-strategi. Desværre lever mange lande ikke op til vores regler og mål. Vi er nødt til at støtte hinanden og i fællesskab sørge for, at vores handel og konkurrence ikke bliver et "kapløb mod bunden".

Svenskere skuffet over grise-krise-møde med Danmark
Svenskere skuffet over grise-krise-møde med Danmark

- Går ministeren ind for et boykot af dansk svinekød?

- Jeg plejer at sige, at du kan stemme med fødderne i hverdagen, for det handler om at træffe aktive valg af hvilke fødevarer, du køber. Det er, hvad jeg opfordrer til, skriver hun til metroxpress.

Svensk politiker vil forbyde dansk svinekød
Svensk politiker vil forbyde dansk svinekød

Cirka 95 procent af samtlige danske smågrise får kuperet deres haler, hvilket en række politikere – danske såvel som svenske – mener er i strid med EU's regler.

EU dikterer nemlig, at det er ulovligt at halekupere svin rutinemæssigt, medmindre der ikke er andre muligheder for at komme halebid til livs.

Landbrug & Fødevarer mener dog, at halekupering er nødvendigt og den bedste måde at løse problemet med halebid på.

Afstemning: Tre ud af fire svenskere vil boykotte dansk svinekød
Afstemning: Tre ud af fire svenskere vil boykotte dansk svinekød

Udover uenigheden om halekupering er der også stor utilfreds med at danske søer bliver fikseret i trange bure samt de danske svineavleres høje forbrug af antibiotika, der sidste år lød på 90,6 tons for hele den danske svineindustri.

Det har indtil videre fået mindst otte svenske supermarkeder til at fjerne dansk svinekød fra køledisken, og den svenske Riksdagen-politiker Hans Hoff vil have et totalforbud mod dansk svinekød i Sverige.

LÆS OGSÅ: Endnu et svensk supermarked boykotter dansk svinekød

LÆS OGSÅ: Dansk svinekød boykottes i svensk supermarked: Kunderne jubler

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx