07/11-17 04:33

Ved 98 procent af alle tryk på brandalarmer er der ingen ildVed 98 procent af alle tryk på brandalarmer er der ingen ild

Ud af knap 1600 alarmtryk i 2016 var der kun brand 26 gange, viser analyse. Forgæves udrykning koster dyrt.

storybild

København. I 2016 blev der knap 1600 gange trykket alarm på en af de små røde bokse, der hænger på vægge på for eksempel skoler, institutioner eller andre offentlige steder, og hvor man med et enkelt tryk på en knap kan alarmere brandvæsnet direkte.

Alle gangene rykkede brandvæsnet ud med fuld fart. Men kun 26 gange var der reelt en ildebrand at slukke.

Det viser en analyse, som Beredskabsstyrelsen har foretaget af alle udrykninger til de såkaldte alarmtryk i 2016.

- Det var noget overraskende for os, siger Bo Torp Henriksen, chef for Beredskabsstyrelsens Center for Viden og Analyse.

- Vi var godt opmærksomme på, at der var en del forgæves udrykninger efter alarmtryk, men det er nok kommet lidt bag os, at det var i den størrelsesorden, siger han.

I alt er der installeret 220.000 alarmtryk i Danmark. De hænger for eksempel på skoler, virksomheder og plejehjem.

I 2016 blev der trykket alarm 1593 gange, hvor brandvæsnet rykkede ud. Kun i 1,6 procent af tilfældene var der brug for det.

- Det kan være rengøringen, der kommer til at ramme en af de her bokse. Det kan også være drengestreger på en skole, hvor skoleelever af den ene eller den anden årsag går ind og aktiverer alarmen.

- Der kan være mange grunde - fælles for dem er, at der er mange forgæves udrykninger, siger Bo Torp Henriksen.

Knap 20 procent af gangene var det falsk alarm. Altså hvor nogen har trykket på alarmen med vilje, uden at der var fare på færde.

Knap 80 procent af gangene var det såkaldt blinde alarmer. Hvor alarmen blev udløst, uden der var brand, men hvor det ikke var med ond vilje.

De mange forgæves køreture er dyre. Beredskabsstyrelsen anslår, at de kommunale brandvæsener i alt brugte otte millioner kroner i 2016 på at køre forgæves til alarmtryk.

På baggrund af analysen anbefaler Beredskabsstyrelsen, at brugen af alarmtryk skal nedbringes.

Det kan være, at der kan sættes færre alarmtryk op i nye bygninger, eller at eksisterende alarmtryk sikres bedre, så man ikke kan komme til at udløse alarmen ved et uheld.

Og i de fleste tilfælde er mobiltelefonen lige så effektiv som alarmtrykket, hvis brandvæsnet skal rykke hurtigt ud, lyder det fra Beredskabsstyrelsen.

- Alarmtrykket blev indført på et tidspunkt, hvor det gav rigtig god mening. Så er der en udvikling i teknologien, som betyder, at nærmest alle har mobiltelefoner i dag, siger Bo Torp Henriksen.

/ritzau/

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx