27/09-13 23:11

Tosprogede fylder op på specialskolerTosprogede fylder op på specialskoler

Ægteskaber mellem fætre og kusiner er måske skyld i en overrepræsentation af tosprogede på specialskoler

storybild

Billedet her er fra en specialskole i Virum. Det vides ikke, om personen på billedet er tosproget (Billede: Polfoto)

Gülcan og Güksel Kurt fra Holbæk har en datter, der går i 10. klasse. Men selv om Elif på 17 år kan læse, er det mest læse-let bøger. Og hun bliver let såret over de uskyldige drillerier, hendes yngre søskende sender over bordet, når familien spiser aftensmad, skriver Kristeligt Dagblad.

Det skyldes, at hun har en hjerneskade, og derfor går hun også på specialskole til daglig.

På landsplan udgør tosprogede som Elif 13,6 procent af specialskoleeleverne, mens andelen af tosprogede i folkeskolen udgør 11,8 procent.

Det viser nye tal fra Undervisningsministeriet.

I alt er 1085 børn med udenlandsk herkomst placeret i specialskoler for børn med udviklingshæmning eller svære indlæringsvanskeligheder landet over.

I Københavns Kommune er tallet dog noget højere - her er 38 procent af eleverne på specialskolerne tosprogede, mens det i de københavnske folkeskoler er 31 procent.

På de af skolerne, hvor der går børn med svære handicap, ligger andelen af tosprogede helt oppe på 54 procent.

Det får Lars Aslan Rasmussen (S), der sidder i borgerrepræsentationen i Københavns Kommune, til at slå alarm.

Han er uddannet speciallærer og er selv halvt tyrkisk kurder. Han er sikker på, at overrepræsentationen skyldes fætter-kusine-ægteskaber:

- Hvad skulle det ellers skyldes? Det er ikke fordi, jeg vil debattere race eller køre en eller anden hetz. Men det er lidt mærkeligt, at der på de fire specialskoler, hvor folk sidder i kørestol og skal have hjælp til alt, er omtrent 50 procent tosprogede. Det, mener jeg ikke, kan være andet et resultat af en skadelig kulturel praksis, siger han.

Videnskaben bakker til dels op om dén konklusion, forklarer Karen Brøndum-Nielsen, professor og overlæge dr. med. ved Kennedy Centeret, der forsker i genetiske årsager til handicap. “

- Det er et kompliceret og politisk ømt emne. Det, vi ved, er, at der er en lille overrisiko for at få handicappede børn ved fætter-kusine-ægteskaber. I Danmark har vi ikke registreret disse ægteskaber, så man har ikke data, der kan bevise sammenhængen.
Men vi kan se, at der er nogle befolkningsgrupper herhjemme, hvor vi ved, at der fødes flere børn med handicap, for eksempel blandt pakistanere og tyrkere.
Disse grupper har tradition for fætter-kusineægteskaber, siger hun.

Der kan dog være meget andet end genetik, der spiller ind, og derfor kan man ikke udnævne fætter-kusine-ægteskaber til eneste årsag, mener hun.

Nogle børn af udenlandsk herkomst har måske ikke den samme baggrund som danske børn, der har gået i vuggestue og børnehave og er blevet stimuleret en hel masse derhjemme.

- Der er så mange forhold, som gør, at børn ender med at få et handicap. Der er både sociale og miljømæssige årsager, som vi er nødt til at tage med, hvis vi skal undersøge, hvad det her skyldes.

De tosprogedes overrepræsentation på specialskolerne er tydelig med de nye tal, mener Susan Tetler, professor MSO ved institut for uddannelse og pædagogik ved Aarhus Universitet.

Og derfor er det nødvendigt at se på årsagerne.

- Her i Danmark har forskningen kun berørt krydsfeltet mellem handicap og etnicitet i ringe udstrækning. Vi ved ikke præcist, hvad overrepræsentationen skyldes, og vi mangler også viden om, hvordan vi bedst kan støtte disse børn, siger hun.

Lars Aslan Rasmussen påpeger, at emnet diskuteres vidt og bredt i den tyrkiske offentlighed, og han efterlyser mere oplysning eller gerne et forbud her i Danmark mod fætter-kusine-ægteskaber.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx