09/02-18 19:20

Efter kritik: Pape ændrer omstridt forslag om borgerdataEfter kritik: Pape ændrer omstridt forslag om borgerdata

Flere har kritiseret Papes forslag for at svække retssikkerheden. Nu stiller ministeren ændringsforslag.

storybild

Arkivfoto. (Billede: Emil Hougaard)

København. Efter massiv kritik stiller justitsminister Søren Pape Poulsen (K) nu et ændringsforslag til et lovforslag om databeskyttelsesloven.

Det oplyser Justitsministeriet fredag i en pressemeddelelse.

Ændringen betyder, at borgere fortsat skal underrettes, hvis myndighederne vil bruge deres oplysninger til eksempelvis at kontrollere socialt bedrageri.

- Borgernes datasikkerhed er meget vigtigt for mig. Derfor har jeg lyttet til de bekymringer, der har været rejst i forbindelse med behandlingen af lovforslaget, siger Søren Pape Poulsen i pressemeddelelsen.

Regeringen har i lovforslaget lagt op til, at myndigheder fra 25. maj skal kunne videregive og samkøre borgernes personoplysninger.

Lovforslaget havde også lagt op til, at det skulle ske uden at oplyse borgerne om, at deres personoplysninger bruges til helt nye formål. Det er den del, der nu ændres.

Det oprindelige forslag blev skarpt kritiseret af juridiske eksperter og en række organisationer.

De advarede mod en alvorlig svækkelse af borgernes retssikkerhed og en hemmelig overvågning af befolkningen uden nogen demokratisk kontrol.

I slutningen af januar kritiserede Liberal Alliance forslaget for at gå for vidt.

- Helt principielt handler det om, at data om dit og mit liv er vores ejendom og ikke statens ejendom, sagde retsordfører Christina Egelund (LA) til Politiken.

/ritzau/

LÆS OGSÅ: Pape ønsker mere lokalt politi i opgør med politireform

Andre læser lige nu

Andre historier

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Jens Gaardbo spurgte prins Henrik,...
bt.dk
Menneskejagt i gang efter øksemand...
bt.dk
Mand erkender at have leveret stoffer...
bt.dk
Curling-kollaps blev fatalt: Nu er...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx