Af Ritzau - 22/05-17 10:18

Politielev snød til etikeksamen på PolitiskolenPolitielev snød til etikeksamen på Politiskolen

En studerende fra Politiskolen må droppe drømmen om at blive uddannet betjent efter eksamenssnyd.

storybild

I forbindelse med uddannelsen på Politiskolen skulle en studerende aflevere en opgave til emnet "fag og profession", som handler om "etik, moral og værdighed." Men vedkommende snød. (Billede: Scanpix/Ida Guldbæk Arentsen)

- At være polititjenestemand er en tillidssag.

Selv om ordene kommer fra indledningen i politiets etikpjece, var det langt fra etik, en politielev udviste i 2016.

I forbindelse med sin uddannelse skulle vedkommende aflevere en opgave til emnet "fag og profession", som handler om "etik, moral og værdighed."

Men opgaven var et plagiat og kopieret fra en anden opgave.

Vedkommende indrømmede at have snydt, og det endte med, at den studerende måtte stoppe sin uddannelse på Politiskolen.

Sagen er en af 78 disciplinærsager mod ansatte i politiet, som indgår i den årlige opgørelse fra Rigspolitiet.

Opgørelsen over sagerne fra sidste år rummer alt fra vold til misbrug af stilling og udeblivelse fra tjeneste. Men altså også snyd til eksamen.

Listen over sager tæller endnu et tilfælde med eksamensfusk i mildere grad.

Den pågældende studerende slap med en irettesættelse.

Opgørelsen tæller også langt mere alvorligere forseelser end snyd til eksamen. Også færdiguddannede betjente har haft fingrene nede i kagedåsen.

I 2016 var der blandt andet seks sager om misbrug af registre.

En ansat i politiet lavede således 1700 uberettigede opslag i Nationalt Fotoregister med henblik på at ville bruge billederne som en del af bordkortene til den lokale politistations julefrokost.

Personen fik en irettesættelse af Rigspolitiet.

Som fast advokat for Politiforbundet har Torben Koch ikke oplevet en stigning i antallet af disciplinærsager mod politiet. Antallet af årets sager ligger også på niveau med tidligere år, oplyste han i sidste uge til Ritzau.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx