Af - 11/02-14 20:17

Legendarisk zoo-direktør: Jeg ville også have aflivet MariusLegendarisk zoo-direktør: Jeg ville også have aflivet Marius

Zoologisk Haves legendariske direktør, Bent Jørgensen, har fulgt reaktionerne på aflivningen af giraffen Marius med vantro.

storybild

80-årige Bent Jørgensen var Zoo-direktør fra 1979-1994. Han kalder reaktionerne på aflivningen af giraffen Marius hysteriske. (Billede: polfoto/arkiv)

Bent Jørgensen, mangeårig direktør i Zoologisk Have i København, har fra sit otium i Gudhjem med vantro fulgt reaktionerne på Zoologisk Haves aflivning af giraffen Marius.

'Hele verden' vil have Marius' bøddel afsat
'Hele verden' vil have Marius' bøddel afsat

- Det har jo været fuldstændig hysterisk. Proportionerne er jo helt væk, når CNN står og filmer tårnet i Zoo, som om der er blevet begået et terrorangreb. Dyr dør jo. Jeg har selv været med til at aflive tre unge hantigre i 1980'erne, fordi der ikke var nogle zoologiske haver, der kunne aftage dem, siger han.

Zoo-direktør bliver truet på livet
Zoo-direktør bliver truet på livet

Bent Jørgensen mener, at zoo-direktør Bengt Holst har håndteret Giraf-gate 'forbilledligt':

- Han har trods de hysteriske reaktioner fra især Amerika bevaret roen. Det virker jo som om, folk fuldstændig har glemt, hvor kødet kommer fra, når de spiser en svinekotelet eller går ned og køber en burger, siger han og tilføjer:

Zoo-direktør sætter engelsk tv-vært til vægs
Zoo-direktør sætter engelsk tv-vært til vægs

- Vi slagter altså millioner af svin i Danmark om året, uden at nogen tænker over det – og svin er altså mere intelligente end giraffer. Og når man køber tre kyllinger for 100 kroner nede i supermarkedet, kan man være sikker på, at de har haft et mindre værdigt liv, end Marius havde.

PR-ekspert: Derfor er Giraf-stunt rigtig, rigtig mange penge værd
PR-ekspert: Derfor er Giraf-stunt rigtig, rigtig mange penge værd

Bent Jørgensen ville ikke selv have tøvet med at aflive Marius.

- Han døde hurtigt og smertefrit. Det er meget barskere ude i naturen. Hvis folk vidste, hvad der foregår ude i naturen, ville de sikkert også kræve naturen lukket øjeblikkeligt!

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx