Af Peter Astrup - 14/07-17 12:36

'Skønt at være fri': Folketingspolitiker laver niqab-joke'Skønt at være fri': Folketingspolitiker laver niqab-joke

Dansk Folkepartis næstformand Søren Espersen har lagt et billede på Twitter af seks kvinder i Niqab. Nedenfor har han skrevet denne tekst:

storybild

Seks kvinder i Niqab

'Uddrag af Fatimas dagbog: »Løb lige ind i nogle gamle veninder. Vi fik lige taget en selfie - og snuppede en café late. Skønt at være fri!«', skriver Søren Espersen.


Folketingspolitikeren forklarer til BT, at opslaget skal illustrere, hvor kvindeundertrykkende han mener en niqab er ved at bruge en smule humor.

»Det var bare noget, som jeg fandt på og så lagde jeg det op. Jeg synes, det var meget skægt,« siger Søren Espersen.

LÆS OGSÅ: DF: Danskere bør kun være statsborgere i Danmark

Hvad er pointen med billedet?

»Jamen, sagen er, at har man Niqab på, så kan man aldrig løbe ind i en gammel skoleveninde, fordi man ikke kan genkende dem. Det er jo ellers noget, der kan give en lidt perspektiv på tilværelsen. Det er ærgerligt,« forklarer Søren Espersen.

LÆS OGSÅ: Dansk Folkeparti skal betale erstatninger i annoncesag

Søren Espersen forklarer, at han blev inspireret til at lave joken, da De Radikale torsdag var ude og sige, at de alligevel ikke støttede et burkaforbud, hvilket vikarierende politisk ordfører Lotte Rod ellers var kommet til at give udtryk for.

»Det er selvfølgelig i forlængelse af det. Når jeg ser på det billede her, så ser jeg seks ulykkelige menneskeskæbner, der bliver sat i et fængsel hver eneste dag. Jeg synes, at det var et lyspunkt i De Radikales syn på kvinder, at de pludselig støttede et forbud, men desværre så trak de det tilbage igen,« siger Søren Espersen.

»På den måde, så udviser De Radikale foragt for kvinder. De sparker til de muslimske kvinder, som i forvejen ligger ned. Når de ikke støtter et forbud med burkaer og niqab, så opretholder de det fængsel, som de kvinder opholder sig i,« siger han.

 

Men er det ikke også frihed, at kunne vælge at gå i niqab?

»Nej, tværtimod. Der er ikke en eneste kvinde i verden, der frivilligt tager sådan en på. Det tror jeg simpelthen ikke på.Det kan godt være de siger, at det er frivilligt, men jeg tror dem ikke over en dørtærskel,« siger Søren Espersen.

Hvordan drikker man caffe latte i en niqab, tror du?

»Med sugerør, tænker jeg. Men jeg ved det ikke,« siger han.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx