Af - 13/10-14 15:50; Opdateret: 13/10-14 18:03

SMS'ede lidt med underboen: Nu skal de være forældreSMS'ede lidt med underboen: Nu skal de være forældre

Anne Deppe ville træne hjemme og undskyldte på forhånd over larm. Underboen skal nu være far til hendes barn.

storybild

(Billede: Privatfoto/Facebook)

'Kære underbo. Jeg er lige flyttet ind, og jeg er træt af at føle mig tyk, så jeg har investeret i sådan noget hjemmetræning. Men det kræver altså at jeg hopper lidt rundt, og jeg vil jo ikke genere dig, så vil du ikke love at du kommer op og siger til hvis det larmer for meget? KH Anne'.

Anne Deppe skrev også sit telefonnummer på brevet og smed det i hendes underbos postkasse. Samme aften kom der svar fra underboen:

'Hej Anne alias overbo. Jeg hedder Richie og tak for dit super seje brev! Fyr den af og husk 3 liter vand om dagen, mindre kartofler/ris/pasta/sukker og mere kød/grøntsager! :-) God træning!'

På vej hjem fra 40 års fødselsdag nogle måneder senere bliver Anne Deppe genkendt.

- En ung mand genkender mig, og siger at han mener, jeg bor ovenpå ham. Så vi følges med bussen et par stop og ender med at drikke en enkelt øl og kysse, siger Anne Deppe.

Efterfølgende har Anne Deppe og Richie været på en enkelt date, og her blev Anne Deppe gravid.

LÆS OGSÅ: Her får hun nyheden om miraklet, som hun ikke turde drømme om

- Jeg kunne dælme ikke have regnet det her ud selv, der sidder altså en tekstforfatter og scorer nogle 13-taller oppe i himlen. Jeg har lært, at når jeg giver slip og overlader mit liv til gud, så kan der ske langt vildere ting, end vi selv havde forestillet os. Jeg glæder mig endnu mere til hver eneste dag af resten af mit liv, end jeg gjorde i forvejen, forklarer Anne Deppe på sin Facebook.

Hun er syv uger henne i sin graviditet nu. Og er ret påpasselig med ikke at kalde sig kærester.

- Vi er ved at lære hinanden at kende. Jeg tror begge, at vi har lyst til at blive kærester, men vi er enige om, at det ikke bare skal være fordi, vi skal have et barn sammen, så vi tager det stille og roligt, siger Anne Deppe og fortsætter:

- Uanset hvad, så har vi en holdning om, at barnet skal have masser af kærlighed og en god opvækst uanset om Richie bliver boende neden under eller om vi flytter sammen, siger hun.

LÆS OGSÅ: Bryllupsnat bag tremmer: Gommen gramsede på gravid teenage-tjener



Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx