Af - 06/10-14 20:37

Lange skoledage tvinger elever til at sige fritidsjob opLange skoledage tvinger elever til at sige fritidsjob op

Efter skolereformen bliver hverdagen for mange skoleelever for presset til at passe et fritidsjob. Bekymrende mener ekspert.

storybild

(Billede: Polfoto)

14-årige Signe Egholm Christiansen har i flere måneder sparet sammen til en computer. Den skal hun bruge til skolearbejde. Men det er slut nu, for skoledagen er blevet så meget længere at dagen ikke kan hænge sammen, hvis 8.- klasses-eleven skulle fortsætte med sit fritidsjob.

- Det blev alt for stressende at bruge to timer efter skoletid på at gå med aviser, når vi har fri halvanden time senere end før, siger Signe Egholm Christiansen, der ellers var meget glad for jobbet.

- Det var ellers det perfekte job for mig. For jeg kan godt lide at gå ture, og det er fedt at tjene mine egne penge, siger Signe Egholm Christiansen, der delte avisruten med en veninde, som også har måttet sige sit job op.

Signe Egholm Christiansen er bare en af de mange unge, der ikke kan finde tid til fritidsjob efter sommerferien, hvor dagen i folkeskolen er blevet markant længere.

Hundredvis af folkeskoleledere er sparet væk
Hundredvis af folkeskoleledere er sparet væk

Hos FK Distribution har man 10.000 unge mellem 13 og 17 år ansat til at gå med aviser. Men efter sommerferien har mange sagt op. Og mere end hver tredje har begrundet opsigelsen med de lange skoledage, der fylder mere.

- Vi har brugt langt flere midler på kampagner denne sensommer end normalt, for det har været svært også at tiltrække unge, der har tid og lyst til et fritidsjob, siger distributionsdirektør Michael Andersen fra FK Distribution, der er Danmarks største ungdomsarbejdsplads.

At folkeskolelever ikke har tid til at have et fritidsjob er ærgerligt, fordi al forskning peger på, at det er gavnligt for unge at lære at begå sig på et arbejdsmarked i en tidlig alder.

Reform får skolebørn til at droppe fritidsaktiviteter
Reform får skolebørn til at droppe fritidsaktiviteter

- Vi ved også, at unge der har haft et fritidsjob typisk klarer sig bedre på arbejdsmarkedet, når de bliver voksne. Særligt for den del af de unge, der ikke har så meget succes i den boglige skoledag har meget ud af at passe et arbejde og blive bekræftet i, at de også er gode til noget, siger Niels-Henrik Møller Hansen, der er lektor Center for Ungdomsforskning ved Aalborg Universitet og fortsætter:

- Der er derfor god grund til at være bekymret for den del af de unge der ikke bliver bekræftet i, at der er noget de er gode til i skolen og nu heller ikke har tid til at passe et job, hvor de kan få den bekræftelse. Samtidig er der flere ting de unge måske først senere får lært - som for eksempel forståelsen for og ansvaret ved at tjene penge.

Børn skal bytte ferie for kortere skoledage
Børn skal bytte ferie for kortere skoledage

Signe Egholm Christiansen har selv en oplevelse af, at fritidsjobbet var meget lærerigt.

- Jeg har lært det med at penge ikke gror på træerne. Jeg lærte også noget af at have ansvaret for, at aviserne kom ud. Man kunne ikke bare trække den til lige før deadline før man delte aviser ud, for så kom de for sent, siger Signe Egholm Christiansen.

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Se billedet: Prins Nikolai er på...
bt.dk
Amalie Dollerup efter premieren: Jeg...
bt.dk
Læge kiggede stortalent i øjnene, da...
bt.dk
Er dette billedet, der viser, at...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx