13/01-18 14:25; Opdateret: 13/01-18 16:26

EL vil hellere sløjfe tillæg end lægge det i partikassenEL vil hellere sløjfe tillæg end lægge det i partikassen

Der er brug for en mere gennemsigtig ordning, siger Pelle Dragsted om politikeres skattefri omkostningstillæg.

storybild

København. Enhedslisten vil ligesom SF gerne ændre på rammerne for det skattefri omkostningstillæg på 62.080 kroner, som medlemmer af Folketinget får hvert år.

- Vi stillede det samme forslag sammen med SF tilbage i 2016, og det vil vi også meddele SF, at vi gerne vil igen, siger finansordfører Pelle Dragsted.

Alle folketingsmedlemmer får 5173 kroner hver måned til at dække udgifter i forbindelse med deres folketingsarbejde.

SF foreslår, at man ændrer tillægget, så politikerne får deres udgifter refunderet efterfølgende i stedet for at få et skattefrit beløb på forhånd.

Den model bakker Enhedslisten op om.

- Vi er tilhængere af at ændre omkostningstillægget til en model, der er mere gennemsigtig, siger Pelle Dragsted.

Tilbage i sommeren 2016 fik Enhedslisten og SF's beslutningsforslag kun opbakning fra Alternativet. Alle Folketingets øvrige partier stemte imod.

Hvis der ikke er flertal for nye regler i Folketinget, er Enhedslisten lydhør over for at indføre særlige regler for partiets 14 folketingsmedlemmer, betoner Pelle Dragsted.

- Det bedste ville være en løsning i Folketinget. Det vil betyde, at pengene bliver i fælleskassen.

- Men hvis ikke det kan vedtages, kan det være en relevant diskussion i Enhedslisten at kigge på, om vi skal lave en mere gennemsigtig ordning, hvor man i stedet for acontobeløbet bliver refunderet for sine udgifter, siger han.

På Enhedslistens årsmøde i april vil hovedbestyrelsesmedlem Jean Thierry have et forslag til afstemning om, at folketingsmedlemmerne skal betale partiskat af omkostningstillægget. Det skriver DR Nyheder.

Enten ved at 33 procent ryger i partikassen. Eller at alle 5000 kroner ryger i partikassen - der så refunderer folketingsmedlemmernes relevante udgifter, når de fremviser kvitteringer.

I Alternativet ser man positivt på SF's forslag.

Partiet ser dog hellere, at man helt ændrer politikeres lønmodel.

- Vi vil gerne have, at folketingsmedlemmernes løn bliver omlagt til at være en bruttoløn. Og at vores pension ligeledes bliver en arbejdsmarkedspension, så der er fuldstændig gennemsigtighed, siger Alternativets finansordfører, Josephine Fock.

/ritzau/

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx