Af Christian Hansen - 08/01-18 21:27

Nyslået Lotto-millionær har kronisk syg koneNyslået Lotto-millionær har kronisk syg kone

'Jeg har grædt så meget. Det er en kæmpe forløsning,' lyder det fra fynboen.

Det skal du huske, når du vinder i Lotto

I videoen over artiklen får du de fem vigtigste råd, som Danske Spil giver nybagte Lotto-millionærer.

Langt de fleste vindere af milliongevinster i Lotto bliver formentlig ovenud glad i låget, når det står klart for dem, at beløbet på bankkontoen fra det ene øjeblik til det næste er steget eksplosivt.

Men for en fynbo har det en særlig stor betydning, at han forleden havde de helt rigtige tal på sin lottokupon.

I en hel uge havde han været uvidende om, at han var nyslået millionær. Det opdagede han først, da han lørdag middag var taget ned for at handle.

Fynboen tjekker aldrig sin kupon derhjemme. Det gør han først, når den bliver kørt igennem systemet i den lokale kiosk, hvor han har for vane at lægge kuponen på disken og joke med ordene 'og jeg vil bare gerne være anonym,' fortæller han til Dansk Spil.

I lørdags viste ordene sig, at de skulle tages alvorligt, da gevinsten oversteg 9.999 kroner, som det fremgik af displayet i butikken.

Da ejeren af kiosken, som vinderen har kendt gennem mange år, ringede til Danske Spil, lød nyheden, at manden og hans kone var blevet millionærer. En pulje på 15 millioner kroner var blevet delt mellem fire vindere, hvilket gav den heldige fynbo 3.750.000 kroner.

»I var sgu lige ved at tage livet af mig ved chokket. Og så kom tårerne,« siger den anonyme fynbo, og fortsætter:

»Min kone har for kort tid siden fået konstateret en kronisk sygdom. Og da jeg har et meget hårdt arbejde, hvor jeg tager hjemmefra kl.6 om morgenen og kommer sent hjem om aftenen og samtidig skal klare det praktiske. Så har jeg grublet meget over, hvordan jeg skulle få det til at hænge sammen med at skulle arbejde, til jeg bliver 67 år. Men nu kan jeg købe mig lidt fri. For det er altså ikke fordi, jeg vil sige op. Jeg er meget glad for mit arbejde. Jeg kan bare ikke holde til det i længden. Det er nok også med den baggrund, at jeg har grædt så meget. Det er bare en kæmpe forløsning.«

Parret har fået tilbudt millionærrådgivning, som Danske Spil tilbyder alle, der vinder over 1,5 millioner kroner. De har takket ja til tilbuddet.

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Kendt TV-vært: Ulven er ikke farlig!
bt.dk
Konflikt kan koste Løkke magten: Se...
bt.dk
IMF-chef advarer USA og Kina: I ender...
bt.dk
Ekspert om Coops lukning af 47...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx