Af - 26/03-14 12:31; Opdateret: 26/03-14 13:37

-Vores børn skal ikke hånes af racister-Vores børn skal ikke hånes af racister

Aase Nielsen, skoleleder på Tovshøjskolen, er ked af, at folk med racistiske udtalelser melder sig i debatten om, at hendes skole nu er en ren to-sproget skole.

storybild

Aase Nielsen, skoleleder på Tovshøjskolen, er ked af, at folk med racistiske udtalelser melder sig i debatten om, at hendes skole nu er en ren to-sproget skole. (Billede: Polfoto)

Som metroxpress kan skrive på forsiden af dagens avis, er den sidste etnisk danske elev stoppet på Tovshøjskolen i Gellerup ved Aarhus, hvilket gør den til den eneste danske folkeskole med udelukkende to-sprogede elever, godt 300 i alt.

Folkeskole er nu helt uden etniske danskere
Folkeskole er nu helt uden etniske danskere

Historien har skabt voldsom debat, og skoleder, Aase Nielsen, er dagen igennem blevet kimet ned af pressen, som vil tale med hende. Også på sociale medier går bølgerne højt. Folk debatterer historien på livet løs, og flere giver deres uforbeholdne mening til kende omkring skolens to-sprogede elever.

Og det er ikke sjov læsning for skolelederen.

- Børnene på vores skole er vores hjerteblod. Og det sidste, der skal ske, er, at de bliver indblandet i folks racistiske udtalelser, siger Aase Nielsen til mx.dk.

Her er den racistiske skolebog svenskerne raser over
Her er den racistiske skolebog svenskerne raser over

Hun har ikke noget mod selv at stå på mål for skolen tage folks mere eller mindre nuancerede udtalelser. Men det må aldrig gå ud over børnene.

- De har intet med det her at gøre. Det er søde, rare og dejlige børn, som bliver taget som gidsler i folks ubehagelige udtalelser, lyder det fra skolelederen.

Den bedste skolde

Aase Nielsen har været skoleleder på Tovshøjskolen i et år. Før det var hun på en skole i Herning, som på Undervisningsministeriets liste over de bedste danske folkeskoler bedømt ud fra afgangskarakter lå på femtepladsen. For et par år siden blev Tovshøjskolen kåret til Danmarks dårligste folkeskole.

Sådan ser det dog ikke ud længere. Ifølge Aase Nielsen viser den sidste status, hvor man også medregner sociale forhold, at Tovshøjskolen er en midterskole, når det gælder karakterer, og hvor mange unge, der tager en ungdomsuddannelse.

KiMs anklages for racisme i reklame – nu undskylder de
KiMs anklages for racisme i reklame – nu undskylder de

Skolelederen fortæller med en lille anekdote, at også børnene har en opfattelse af, at Tovshøjskolen i dag er et godt uddannelsessted.

- Lidt tid efter jeg var startet, var der en dreng, der kom hen til mig og spurgte: Er det rigtigt, at du kommer fra den femte bedste skole i Danmark? Ja, svarede jeg, inden han sagde: Er det så ikke dejligt, at være kommet til den bedste nu, fortæller Aase Nielsen.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx