Af - 23/01-15 19:40

Røde Johanne taber pustenRøde Johanne taber pusten

Enhedslisten står til den laveste vælgeropbakning i knap tre år, viser ny måling.

storybild

Enhedslisten går tilbage i ny vælgermåling. S går frem. (Billede: polfoto/arkiv)

Johanne Schmidt-Nielsen (EL) og resten af Enhedslisten har tabt pusten hen over nytåret. Med en opbakning på 7,5 procent af vælgerne er Liste Ø gået 2,2 procentpoint tilbage siden december, viser en vælgermåling, som YouGov har foretaget for metroxpress.

Magtskifte: Enhedslisten nu større end S
Magtskifte: Enhedslisten nu større end S

Man skal helt tilbage til marts 2012 for at finde en måling, hvor Enhedslisten stod dårligere. Dengang bakkede 7,4 procent af vælgerne op om partiet.

Johanne Schmidt-Nielsen og co. har dermed sagt farvel til knap hver anden vælger, siden partiet i maj 2013 toppede med 14,5 procent i en vælgermåling. Dengang stod Socialdemokraterne til beskedne 15,2 procent, og statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) blev buhet ud under sin 1. maj- tale i Aarhus.

Johanne svinet til: Må du dø af kræft!
Johanne svinet til: Må du dø af kræft!

I dag står Socialdemokraterne til at høste 22,4 procent af stemmerne. Det er en ganske pæn fremgang på 1,9 procentpoint siden december, og Socialdemokraterne er nu meget tæt på at indhente Venstre og Dansk Folkeparti, der med henholdsvis 23,2 procent og 23,1 procent af vælgerne kappes om at være Danmarks største parti.

Styrkeforholdet mellem rød og blå blok er uforandret. Hvis der var valg i dag, ville Lars Løkke Rasmussen indtage Statsministeriet med 100 blå mandater i ryggen mod rød bloks 75.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx