05/02-18 10:42

Forsker: Nordafrika vil næppe have Danmarks flygtningeForsker: Nordafrika vil næppe have Danmarks flygtninge

Nordafrikanske lande som Marokko og Libyen tager ikke frivilligt imod flygtninge fra Danmark, mener ekspert.

storybild

Danmark risikerer at sende flygtninge i hænderne på aktører, som har slavehandel og tortur på samvittigheden, hvis landet vælger at afvise asyl i Danmark og i stedet sende flygtninge til nordafrikanske lande, som for eksempel Libyen. Det mener adjunkt på Aalborg Universitet Martin Lemberg-Pedersen. Reuters/Hani Amara/arkiv

København. Det skal ikke længere være muligt at søge asyl ved den danske grænse eller for eksempel i Center Sandholm.

Socialdemokratiet vil i stedet sende spontane asylansøgere til et danskdrevet modtagecenter i et tredjeland i eksempelvis Nordafrika.

Men partiet mangler at svare på, hvilke lande der vil tage imod flygtninge og migranter fra Danmark.

Sådan lyder det fra adjunkt på Aalborg Universitet Martin Lemberg-Pedersen, som forsker i aftaler om flygtninge med lande uden for Europa.

- Det man typisk har hørt fra lande som Marokko, Libyen og Niger er, at landene ikke er interesserede i at agere skraldespand for de flygtninge, Europa ikke vil have, siger han.

De få gange, man har forsøgt at indgå aftaler med landene, har penge typisk været den største motivationsfaktor, siger han.

Martin Lemberg-Pedersen vurderer, at blot én gruppe aktører i de nordafrikanske lande er villige til at påtage sig opgaven med at inddæmme og indfange migranter, før de når til Europa.

Og typisk er det med brutale konsekvenser til følge, siger han.

- Så ser man det, der sker i Libyen, hvor der har været eksempler på slavehandel, voldtægter og tortur, siger han.

Spørgsmål: Er det her noget, Danmark ville kunne gøre alene, eller ville det kræve en EU-løsning?

- I modsætning til lande som Frankrig, England og Tyskland har Danmark ikke koloniale relationer at trække på i Afrika, og landet har slet ikke den diplomatiske og politiske magt, som de andre lande måske har.

- Så det er ikke realistisk, at Danmark kan gå enegang, siger han.

Danmark er derfor nødt til at samarbejde med andre lande, og det bliver heller ikke let, mener han.

- EU-landene har for eksempel haft virkelig store problemer med at blive enige i det her spørgsmål. Så der er med andre ord en lang række politiske og diplomatiske forhindringer, som står i vejen for det socialdemokratiske forslag.

/ritzau/

Andre læser lige nu

Andre historier

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Var stoffri i fem år: Kendt dansk...
bt.dk
Flere undrede sig over tv-værts...
bt.dk
Influenza spreder sig i Danmark: 'Det...
bt.dk
Supermarkeder hærget af...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx