Af Ritzau - 22/12-16 20:43; Opdateret: 22/12-16 21:24

Østre Landsret løslader kurdisk krigerkvindeØstre Landsret løslader kurdisk krigerkvinde

Byret mente, at Joanna Palani skulle forblive fængslet. Men det har Østre Landsret nu lavet om på.

storybild

Joanna Palani er blevet løsladt af Østre Landsret. Hun er sigtet for at overtræde et udrejseforbud af Danmark. Arkivfoto. (Billede: Scanpix/Asger Ladefoged)

Østre Landsret har torsdag bestemt, at danskkurderen Joanna Palani skal sættes på fri fod, skriver Politiken.dk. Palani har siddet fængslet, fordi hun i sommer trodsede et udrejseforbud.

Forbuddet fik hun, fordi hun tidligere har kæmpet for kurdiske styrker mod Islamisk Stat i det nordlige Irak. Styrkerne, Peshmerga og YPG, er ikke del af den internationale koalition mod IS.

I tirsdags bestemte Københavns Byret ellers, at Palani skulle forblive varetægtsfængslet. Hun siddet fængslet siden 7. december. Men hvad der holdt i byretten, havde altså ingen gang i landsretten.

- Her i eftermiddag tikkede der en retsbog ind fra landsretten, hvori det stod, at hun skulle løslades, fortæller Palanis forsvarsadvokat, Erbil Kaya, til Ritzau.

I modsætning til byretten, så mener landsretten ikke, at Palani på fri fod vil kunne påvirke politiets efterforskning. Landsretten mener heller ikke, at Palani vil forsøge at undgå en straffesag ved at flygte til udlandet.

Sagen mod Palani er indtil nu blevet behandlet for lukkede døre. Det er sket af hensyn til politiets efterforskning. Derfor er der ikke kommet oplysninger frem om hverken Palanis egen forklaring og anklagemyndighedens bevismateriale.

Dog har det været fremme, at Palani erkender, at hun har overtrådt sit indrejseforbud ved at rejse til Doha i Qatar tilbage i juni.

Erbil Kaya bekræfter over for Ritzau, at Joanna Palani tilstår, at have brudt udrejseforbuddet.

Joanna Palani fik sit pas inddraget i september 2015. Myndighederne vurderede, at hun kunne være til fare for statens sikkerhed, hvis hun forlod landet. Baggrunden var, at hun tidligere havde kæmpet i Irak og Syrien.

Den afgørelse ville Palani dog ikke acceptere, og hun indbragte derfor sagen for Københavns Byret. Men her fik hun ikke medhold, og hun opgav at kære kendelsen til Østre Landsret.

Gennem sin daværende advokat, Thorkild Høyer, udtrykte Palani skuffelse over, at det officielle Danmark gengældte hendes handlinger ved at tage hendes pas. Hun havde jo netop kæmpet mod Islamisk Stat, som Danmark er i krig mod.

LÆS OGSÅ: Medier: Islamisk Stat sætter million-dusør på dansk kvindes hoved

LÆS OGSÅ: Byret forlænger kvindes varetægtsfængsling for udrejse

LÆS OGSÅ: Dansk-kurdiske Joanna er varetægtsfængslet for at forlade landet

LÆS OGSÅ: Nu hylder udlandet danske Joanna, der tog til Irak for at bekæmpe IS

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx