Af Claus Bøge Jensen - 24/10-14 01:47

Du bliver handlet på FacebookDu bliver handlet på Facebook

Facebook-sider, du følger og sympatiserer med, er dagligt til salg. Siderne omdannes til reklameportaler, der i værste fald leder brugerne i skjulte abonnementsfælder.

storybild

(Billede: Polfoto/AP)

Over 3 millioner danskere er aktive på Facebook. Men populariteten har en kedelig bagside – det afslører DR1’s forbrugermagasin, Kontant, i aften.

Utallige sider er alene oprettet for at høste ”likes”, altså for få almindelige Facebook-brugere til at tilslutte sig og derefter modtage store mængder reklamer og spam. Et fænomen der bl.a. kaldes ”farming” eller ”like-hunting”.

Beyonce eller U2? Din musiksmag afslører din intelligens
Beyonce eller U2? Din musiksmag afslører din intelligens

Dem, der administrerer populære sider, tjener store penge på at videresælge siderne eller ”udleje” dem til annoncører. Det fortæller den 16-årige Daniel til Kontant.

- Hvis en side rammer et godt emne, har mange likes, og der er stor aktivitet, så kan den sagtens være op mod 50.000 kroner værd, siger Daniel. Han har i fire år handlet med sider og deres indhold. Kontant har valgt at sløre hans identitet for at undgå, at han får problemer efter at have fortalt om sine aktiviteter. Aktiviteter, der handler om at købe sider og ”opdyrke” deres popularitet for derefter at udleje dem til annoncører.

Dette billede skal få Louise til at elske sig selv
Dette billede skal få Louise til at elske sig selv

Ifølge Daniel har han haft mulighed for at tjene op til 60.000 kroner om måneden på sine sider. Indtjening, der ofte stammer fra bagmænd og annoncører med lyssky hensigter.
- Mange af dem står bag abonnementsfælder, der bliver’ postet på siderne, siger Daniel, der hævder, at han personligt er stoppet med at viderebringe den slags markedsføring.

Køb og salg af Facebook-sider og statusopdateringer er direkte i strid med Facebooks egne retningslinjer. Alligevel foregår salget lystigt på Facebook – selv i åbne grupper, hvor ”købmændene” efterlyser og faldbyder sider med mange likes. Mange af de interesserede købere skriver helt åbent, at siderne skal bruges til reklame.

Boligløse Emil: Skræmmende hvad folk gør for at få en bolig
Boligløse Emil: Skræmmende hvad folk gør for at få en bolig

Mikael Lemberg er ekspert i markedsføring og virksomheders brug af sociale medier som Facebook. Indtil 2013 var han ansat i Facebooks europæiske hovedkvarter i Dublin. Han opfordrer Facebook-brugere til at være mere forsigtige med like-knappen.

- Du bliver produktet for de her mennesker. Du er varen, der bliver solgt. Når du går ind og liker en Facebook-side, bør du tænke over, om du ved, hvem der står bag siden, siger Mikael Lemberg til Kontant.

Pumper mod cancer: Pigernes sved støtter kræftramte
Pumper mod cancer: Pigernes sved støtter kræftramte

Herhjemme er det forbrugerombudsmanden, der kan gribe ind over for vildledende markedsføring og spam-mail ,som de fleste af os kender fra vores mail-indbakke. Handlen med Facebook-sider og lyssky spam-strategier er dog ny viden for Benedikte Havskov Hansen, kontorchef hos Forbrugerombudsmanden.

- Med mindre vi har givet samtykke, så er det forbudt at sende reklame til os direkte via mail. Men markedsføringsloven er lavet før sociale medier som Facebook slog igennem, og vi kan ikke bruge loven til at forhindre det, vi ser i dag. Derfor er der behov for en opstramning af reglerne, siger Benedikte Havskov Hansen. I lyset af Kontants afsløringer, vil hun nu bede Facebook forklare, hvordan handel og spam kan blive bremset på det populære medie.

Hun troede, hun var enebarn - indtil hun så denne besked på Facebook
Hun troede, hun var enebarn - indtil hun så denne besked på Facebook

Den ukontrollerede handel med Facebook-sider og efterfølgende spam-kampagner en stor torn i øjet på Facebook, mener eksperten Mikael Lemberg.
- Hele det her miljø, det underminerer troværdigheden af de ærlige Facebook-sider, virksomheder og private brugere, der bare vil kommunikere med deres omgivelser og kunder, siger Mikael Lemberg.

Denne handel foregår jo helt åbent – oven i købet på Facebook. Hvorfor kommer de det ikke til livs?

- Facebook lukker garanteret meget mere, end vi aner, men de lukker ikke nok. Der er stadig masser tilbage, som vi ser og bliver udsat for.

Smuk kærlighedserklæring fundet på Tivolis terrasse
Smuk kærlighedserklæring fundet på Tivolis terrasse

Facebook har ikke ønsket at medvirke i et interview i Kontant. Men skriver bl.a. i en mail, at de gør, hvad de kan for at gribe ind og forhindre brud på Facebooks retningslinjer.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx