05/01-18 18:38; Opdateret: 05/01-18 18:49

Udvisningstruet får natjob og bliver måske i DanmarkUdvisningstruet får natjob og bliver måske i Danmark

Martin Henriksen fra DF er fortørnet over, at et slagteri flytter udvisningstruet til en ny afdeling.

storybild

Arkivfoto. DFs Martin Henriksen. (Billede: Ida Marie Odgaard)

København. Den somaliske slagteriarbejder Mohamed Ibrahim fra Thisted får muligvis lov til at blive i landet, fordi hans arbejdsplads flytter ham til at arbejde om natten.

Dermed bliver lønnen bliver så høj, at den normalt vil berettige til opholdstilladelse efter bestemmelserne i den såkaldte beløbsordning, skriver DR Nyheder.

Det falder udlændingeordfører Martin Henriksen fra DF for brystet.

- Jeg er faktisk usikker på, om fidusen overhovedet er lovlig.

- Det virker jo unægteligt som et forsøg på at omgå den afgørelse, som udlændingemyndighederne er nået frem til på baggrund af den lovgivning, som Folketinget har vedtaget, siger han til Ritzau.

Spørgsmål: Men Martin Henriksen kan vel ikke forhindre en arbejdsgiver i at flytte en medarbejder rundt til en anden afdeling?

- Nej, det må arbejdsgiveren selv om. Men det er jo lidt tankevækkende, for det står jo i neonlys og blinker, at det her er et forsøg på at omgå lovgivningen, lyder svaret.

For at få ophold efter beløbsordningen skal man tjene mindst 417.793,60 kroner om året.

Hidtil har Mohamed Ibrahim ifølge DR Nyheder tjent 370.000 kroner på dagholdet i pakkeriet, hvilket altså ifølge reglerne ikke er nok.

/ritzau/

LÆS OGSÅ: Dansk Folkeparti går fra én borgmester til ingen

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx