14/12-17 14:03; Opdateret: 14/12-17 14:32

Op mod 1400 skattemedarbejderes stillinger flyttesOp mod 1400 skattemedarbejderes stillinger flyttes

Det skønnes, at mellem 1000 og 1400 medarbejdere skal flytte med deres stilling i det nye skattevæsen.

storybild

København. Til sommer skal det nuværende Skat erstattes af et nyt skattevæsen med syv faglige styrelser.

Den nye skatteforvaltning betyder samtidig, at en række stillinger skal flyttes.

Det skønnes, at mellem 1000 til 1400 skal flyttes. Det oplyser Skat i en pressemeddelelse. 240 stillinger flyttes på tværs af Storebælt.

Det er medarbejdere og ledere i Skat torsdag blevet informeret om.

- En reorganisering som denne indebærer svære beslutninger, som har betydning for mange dygtige medarbejdere, siger Merete Agergaard, der er nuværende direktør i Skat og kommende direktør i Skattestyrelsen

- Her er det vigtigt at huske, at de flere tusinde ledige stillinger, der vil være i de kommende år, også giver mange nye jobmuligheder for de mange medarbejdere, der bliver bedt om at flytte. Vi har brug for alle gode kræfter.

I dag sidder over 800 skattemedarbejdere ikke på den samme adresse som deres nærmeste leder. Samtidig har godt halvdelen af Skats underdirektører medarbejdere mindst fem forskellige steder i landet.

Det skal de nye styrelser gøre op med.

- Det overordnede hensyn, der ligger bag køreplanen, er at sikre, at skatteforvaltningen i de kommende kan løfte sine opgaver sikkert og effektivt.

- Det kræver styrkede faglige miljøer, en større nærhed til ledelsen og en samling af de samme opgaver under samme tag, siger Merete Agergaard i pressemeddelelsen.

Skønnet på de 1000 til 1400 stillinger bygger på, at cirka 2300 medarbejdere frem mod 2021 forlader skatteforvaltningen, fordi de går på pension. Samtidig ventes andre at få en ny stilling i en af de ny styrelser.

Der skal i de kommende tre år rekrutteres cirka 3300 medarbejdere.

I de såkaldte målbilleder for skatteforvaltningens lokationer berøres cirka 2600 stillinger. Hovedparten flyttes inden for samme region, oplyser Skat.

Når hele planen er rullet ud i 2021, vil skattevæsnet have 1800 flere medarbejdere end i 2015. Der vil være 8700 medarbejdere i den samlede forvaltning, oplyser Skat.

/ritzau/

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Se kortet: Disse byer mister deres...
bt.dk
50-årig verdensstjerne skal være far
bt.dk
Den verdenskendte svenske musiker...
bt.dk
Tv-kanal relancerer ikonisk tv-program
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx