Af - 23/10-14 15:08

Varde giver drikkeskur til alkoholikere. Pris: 150.000 kr.Varde giver drikkeskur til alkoholikere. Pris: 150.000 kr.

Byrådet i Varde har besluttet at give 15-20 borgere et drikkeskur. Hensigten er at forbedre forholdene, lyder det.

storybild

Inspirationen til drikkeskuret kommer fra dette den lille by Janderup, hvor man har lavet dette busstoppested. (Billede: Foto: Erik Dyhr Thomsen)

Socialt udsatte borgere i Varde kan se frem til bedre forhold, efter at byrådet i kommunen har afsat 150.000 kr. til et nyt drikkeskur, hvor de i tørvejr og læ kan drikke deres øl.

- Byrådet har besluttet, at man vil gøre noget for byens svageste borgere, som i forvejen sidder på en bænk og drikker bajer og ligger på græsset. Nu giver vi dem så mere ordnede forhold, siger Preben Friis-Hauge, der er formand for plan og teknik-udvalget i Varde.

Han erkender, at projektet er "opsigtsvækkende", men de 15-20 borgere, der er tale om, er allerede tabt, lyder argumentet, og derfor vil man ikke bruge pengene på alkoholafvænning.

- Der skal også være et gran af vilje til at ændre sin livsstil, og det er ikke tilfældet med disse mennesker, som værestederne og socialforvaltningen allerede kender. Man har en flok, som vi ikke kan nå på nogen måder, og nu prøver vi så at gøre det tåleligt for dem, når vejrliget er regn og slud, siger Preben Friis-Hansen.

De første 75.000 kr. til drikkestedet kommer fra kommunens egen kasse, mens den sidste halvdel kommer fra Socialministeriets pulje for områdefornyelse, som har godkendt projektet Varde.

Formen på drikkeskuret vil minde om et busstoppested, man har placeret andetsteds i kommunen, hvor et metalsejl er spændt ud som tag.
Spørgsmålet er bare, hvor skuret skal ligge, og det har allerede skabt debat i byen, fordi nogle indbyggere frygter at få drikkeskuret som nabo.

Anonyme danskere sladrer om forhold for socialt udsatte
Anonyme danskere sladrer om forhold for socialt udsatte

- Vi kan ikke bare placere det på en mark, for brugerne skal have mulighed for at købe deres bajere, siger Preben Friis-Hauge.

LÆS OGSÅ: Syge må vente ti måneder på at få svar på en klage

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx