Af Mike Kaltoft Jensen - 23/08-17 07:10; Opdateret: 23/08-17 07:29

Politiet indkalder til pressemøde: Liget af svenske Kim Wall er blevet fundetPolitiet indkalder til pressemøde: Liget af svenske Kim Wall er blevet fundet

Der er DNA-match mellem den torso, der mandag blev fundet i vandet ved Amager, og den forsvundne svenske journalist.

storybild

Peter Madsen står sigtet for uagtsomt manddrab på den svenske journalist Kim Wall.

Københavns Politi vil onsdag klokken 9 fortælle nyt om det kvinde-lig, som mandag aften blev fundet i vandet tæt på Amager.

Det oplyser politiet på Twitter, hvor det også oplyses, at det vil dreje sig om et DNA-match.


'Der er DNA match. Pressebriefing kl 9 foran PG. Indtil da ikke yderligere,' lyder det kortfattede tweet, der efterfølges af:

'Dna match mellem torso og Kim Wall. Ikke yderligere'


Tirsdag eftermiddag fortalte drabschef Jens Møller Jensen, at man endnu ikke havde identificeret liget, men at man onsdag morgen ville få svar på DNA-prøverne, der kan afgøre, om liget har forbindelse til sagen om den forsvundne svenske journalist Kim Wall.

»Vi kan sige, at længden på torso gør, at der ikke er noget, der taler imod, at det kan være Kim Wall. Der er udtaget materiale til DNA-undersøgelser, og der har vi først resultater i morgen (onsdag, red.), og de skal så matches med DNA-materiale fra Kim Walls omgivelser for at se, om der er et match, og det ved vi altså først i morgen tidlig (onsdag morgen, red.),« sagde Jens Møller Jensen tirsdag.

Og nu lader det altså til, at offentligheden vil blive indviet i resultaterne klokken 9 onsdag.

Det var en mand på cykeltur, der mandag eftermiddag fandt liget i vandkanten på den sydvestlige del af Amager.

Opdateres...

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx