Af Joy Fryd Larsen - 31/08-17 11:33; Opdateret: 31/08-17 13:47

25-årige Joy: Er jeg den eneste, der ikke fatter, hvad feminisme er?25-årige Joy: Er jeg den eneste, der ikke fatter, hvad feminisme er?

BLOG: Den ene gruppe har for vane at skamme andre kvinder - den anden har slet ingen. Hej, jeg hedder Joy - og jeg ved ikke, hvad feminisme er.

storybild

(Billede: Liselotte Sabroe)

»Jeg er anti-feminist,« proklamerede jeg i sjov til min gode veninde, der er aktiv feminist. Men 'a joke is truth wrapped in a smile,' som man siger, og jeg må erkende, at der faktisk var en slet skjult sandhed i min upopulære erklæring.

Uden at vide det, tør jeg næsten godt love, at det er muligt at partere en mand.

Sat på spidsen ved jeg nemlig slet ikke, hvad feminisme er. Når jeg betragter bevægelsen udefra, synes jeg snarere, at der er tale om ringhjørner end forgreninger, og boksekampen forvirrer mig.

Første runde:

1. De 'Proaktive Feminister' er for alvor på barrikaderne i disse dage. Knap var Kim Wall (hvil i fred) meldt savnet, før den første kvindeforkæmper m/k skyndte sig at bestemme, at den svenske journalists forsvinden og senere død var kønsbetinget, basta.

Jeg er enig i, at alt peger i den retning. Og jeg synes også, at debatten om udsatte kvinder er enormt vigtig. Men mig bekendt er drab, dødsulykker og parteringer ikke et vilkår for kvinder. Uden at vide det, tør jeg næsten godt love, at det er muligt at partere en mand.

Der er forøvrigt slet ikke afsagt dom i sagen.

I modsatte ringhjørne:

2. De 'Passive Feminister' er gode til at konstatere ting: At klap i numsen fra fremmede er klamt; at ord som drengefarve og tøsefornærmet er dumme; at vi stadig ikke har ligeret og ligeløn. Debatten synes bare at være et evigt ekko af sig selv - og den startede vel at mærke i slutningen af 1800-tallet.

Jeg er enig i, at 'kønsstigmatisering' og 'heteronormativitet' er et problem, der skal til livs. Men for det første bruger man slet ikke sådanne ord i de miljøer, hvor de to tankemønstre er et problem. Det ved jeg, for jeg er vokset op på Amager. For det andet: Hvor er løsningsforslaget?

Jeg er enig i, at vi kvinder skal generobre 'retten til være seksuelle væsener og ikke kun en flok skeder, som mænd kan få orgasmer i'. Men sidst jeg kiggede mig i spejlet, var jeg ikke sexet. Der havde jeg mad i tænderne.

Anden runde:

3. Jeg kan bedst beskrive de 'Udskammende Feminister' med en liste over ting, disse ikke kan lide: Kvinder, der er undervægtige. Kvinder, der soignerer sig. Kvinder, der går i 'kvindetøj'. Kvinder, der interesserer sig for 'kvindeting'. Kvinder, der udfører 'kvindejobs'. Kvinder, der barberer deres kønsbehåring af. Kvinder, der danser erotisk. Kvinder, der giver blowjobs. Kvinder, der elsker mænd. Kvinder i det hele taget.

Jeg er enig i, at… nej. Jeg er ikke enig i noget her.

I modsatte ringhjørne:

4. Jeg bliver akut blind af kærlighed, når jeg ser billeder af de 'Skamløse Feminister' og deres blottede bryster og baller: Jeg glemmer simpelthen, hvad de egentlig vil udover at få mit mundvand til at løbe.

Jeg er enig i, at vi kvinder skal generobre 'retten til være seksuelle væsener og ikke kun en flok skeder, som mænd kan få orgasmer i'. Men sidst jeg kiggede mig i spejlet, var jeg ikke sexet. Der havde jeg mad i tænderne. Det har Nikita Klæstrup og co. fra 'Girl Squad' for eksempel aldrig. Det er stensikkert!

Game over:

Forvirringen er total. Jeg savner en fællesnævner blandt feministerne i den offentlige debat. Det kan skyldes, at der ikke er en. Det kan også skyldes, at jeg slet og ret er for dum til at se den.

Men vil nogen så ikke være så venlige at forklare mig, hvad feminisme er?

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx