Af - 14/09-13 14:00

Rotter hos luksus-bagerkæde: Butik lukketRotter hos luksus-bagerkæde: Butik lukket

Den populære bagerkæde Lagkagehuset har lørdag måtte lukke deres butik i Vejle på grund af rotter.

storybild

Den populære bagerkæde Lagkagehuset har lørdag måtte lukke deres butik i Vejle på grund af rotter. (Billede: Polfoto)

Den populære bagerkæde Lagkagehuset med filialer i en lang række danske byer har i deres Vejle-butik fået kedeligt, uventet besøg.

Rotter.

Det betyder, at de har lukket butikken, hvor rotten blev spottet.

LÆS OGSÅ: Morten Resen trøstes med lagkage

Det bekræfter kædens administrerende direktør Peter Bruun over for Ekstra Bladet.

Ifølge avisen blev det lille lodne skadedyr opdaget af en kunde ved navn Martin Steffen Christensen, da han fredag aften gik forbi Lagkagehuset på Torvegade i centrum af Vejle.

Han filmede rotten, der var på vej hen over gulvet i butikken.

Videoen sendte han umiddelbart efter til butikken for at gøre dem opmærksom på det 'lille' problem.

LÆS OGSÅ: Danskerne lagt ned af myldrende rotter

Da der ikke kom noget svar, ringede han til butikken klokken syv lørdag morgen.

- Jeg spurgte, om de havde set videoen, men hende, jeg talte, kendte intet til det, fortæller Martin Christensen.

Han bad pigen i butikken om at tage fat i butikschefen, og en time senere modtog han en mail, hvori der stod, at man 'ville sætte folk på sagen med det samme'.

Kort før klokken ni lørdag morgen var butikken dog fortsat åben, men 40 minutter efter Ekstra Bladet havde henvendt sig, blev der taget hånd om sagen.

- Jeg har lige fået det at vide for en halv time siden, og butikken er lukket nu, siger Peter Bruun.

- Nu sætter vi skadedyrsbekæmpere ind og lukker ikke op igen, før vi er sikre på, at der ikke er rotter længere, fastslår han.

Han understreger, at der ikke har stået brød ude i løbet af natten, så risikoen, for at det har været i nærkontakt med rotten, er meget lille.

- Men hvis folk er utrygge ved det brød, de har købt, er de velkommen til at komme og få det byttet. Også selvom de ikke har kvitteringen længere, siger Peter Bruun.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx