Af Ritzau - 01/03-17 04:06

Venstre står fast på farvel til ældretjek trods kritikVenstre står fast på farvel til ældretjek trods kritik

Venstre vil fjerne obligatorisk tjek af ældre bilister trods skarpe advarsler fra Lægeforeningen om farlighed.

storybild

Lægeforeningens bekymring over at fjerne det obligatoriske lægetjek af ældre gør ikke større indtryk på Venstre. (Arkivfoto) (Billede: Free/Colourbox)

Regeringen og et flertal i Folketinget vil fjerne det obligatoriske lægetjek af bilister, der bliver 75. Tjekket skal sikre, at bilisterne fortsat er fysisk og psykisk i stand til sikkert at køre bil.

Lægeforeningen er lodret imod at fjerne kontrollen, som foreningen mener er både effektiv og mindsker risikoen for uheld med potentielt dødelig udgang.

- Det kan ikke påvises, at der er nogen sammenhæng mellem trafiksikkerheden og det, at vi har en aldersgrænse med et obligatorisk lægetjek i Danmark.

- I Sverige har man ingen lægetjek, og det går rigtigt fint. Så vi vil befri de ældre bilister for bøvlet med, at man skal til lægen, siger Venstres trafikordfører, Kristian Pihl Lorentzen.

Hos lægeforeningen fortæller man dog, at et større tysk studie viser det stik modsatte. Nemlig at ældre bilister udgør en større risiko.

Det studie har lægeforeningen sendt til transportudvalget og altså også Kristian Pihl Lorentzen.

- Det gør ikke indtryk. Vi har skelet til Sverige, hvor man har gode erfaringer med den ordning, vi nu vil indføre.

- Desuden har Sundhedsstyrelsen for flere år siden konkluderet, at der ingen sammenhæng er mellem alder og trafikulykker, siger Kristian Pihl Lorentzen og understreger, at man selvfølgelig ikke må føre bil, hvis ikke man er i stand til det.

I 2003 foreslog den daværende Venstre-regering, at reglerne, der allerede den gang var strammere, end de er i dag, skulle skærpes yderligere. Men den holding er nu passé.

- Man er simpelthen blevet klogere siden da. Og vi har erfaringer fra andre lande om, at lægetjekket er helt unødvendigt.

- Og så skal vi ikke belemre ældre bilister med dette her, når det nu ingen effekt har, siger Kristian Pihl Lorentzen.

Med de nuværende regler skal bilister til et lægetjek, hvert andet år fra de bliver 75, og hvert år fra de bliver 80.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx