27/08-14 20:20

Merkel til Putin: Forklar os om russiske soldater i UkraineMerkel til Putin: Forklar os om russiske soldater i Ukraine

De to ledere har talt sammen, og Merkel ville have svar på, om russiske soldater er taget til Ukraine.

Den tyske kansler, Angela Merkel, har i et telefonopkald med Ruslands præsident, Vladimir Putin, sagt, at hun vil have en forklaring på forlydender om, at russisk militær igen er bevæget sig ind i Ukraine.

- De seneste rapporter om tilstedeværelsen af russiske soldater på ukrainsk territorium skal forklares, siger talsmand for Merkel Steffen Seibert.

- Hun understregede, at Rusland har et kæmpe ansvar for nedtrapning og for at overvåge landets egne grænseområder, fortsætter han.

Styret i Kijev beskyldte onsdag Rusland for ny militær indtrængen i det østlige Ukraine.

Ruslands forsvarsministerium havde umiddelbart ingen kommentarer til de konkrete beskyldninger, men regeringen i Moskva benægter generelt at have sendt våben og soldater ind i Ukraine for at hjælpe prorussiske separatister.

/ritzau/Reuters

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx