Af Maria Christine Madsen - 09/12-17 17:10

Tusinder af trusler mod museum: 'Det har været overvældende'Tusinder af trusler mod museum: 'Det har været overvældende'

Flere ansatte på Danmarks Jernbanemuseum i Odense har modtaget flere trusler, efter museet besluttede at skrotte historiske tog og andet udstyr.

storybild

Danmarks Jernbanemuseum i Odense. (Billede: NF (arkiv))

Flere ansatte på Danmarks Jernbanemuseum i Odense har modtaget flere trusler, efter museet besluttede at skrotte historiske tog og andet udstyr.

Det skriver TV 2 Fyn.

Bag truslerne står angiveligt anonyme jernbaneentusiaster, som er utilfredse med beslutningen. Blandt andet er museets enhedsleder for restaurering og veterantog, Filip Gram-Jensen, blevet truet med at 'blive stillet op ad en mur'.

Til TV 2 Fyn forklarer han, at ingen på museet havde forestillet sig den slags reaktioner, selvom man var klar over, at beslutningen kunne gøre folk utilfredse, da tog og udstyr traditionelt set er noget, man gemmer.

»Det har været overvældende på den negative måde. Det havde vi ikke forestillet os - for det første at det ville blive så personligt,« siger Filip Gram-Jensen.

Det er ifølge TV 2 Fyn omkring halvdelen af museets 300 enheder, der efter planen skal skrottes.

Danmarks Jernbanemuseum holder dog fast i planerne på trods af truslerne, da man mener, at man ved at fokusere på nogle færre projekter kan få 'mere ud at køre'.

Danmarks Jernbanemuseum er ejet af Den Erhvervsdrivende Fond, Danmarks Jernbanemuseum, og det modtager tilskud fra DSB og Banedanmark. På museet finder man udstillinger af blandt andet samlinger af togvogne, lokomotiver, rutebiler og færgemodeller.

 

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Magnussen rykkes tilbage - men får...
bt.dk
Afslører nye detaljer: Sådan mødte...
bt.dk
17-årig kæmper for sit liv efter...
bt.dk
Dagens horoskop: Det siger stjernerne...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx