Af Berit Hartung - 13/08-17 11:46; Opdateret: 13/08-17 14:32

Politiet afslører nye oplysninger om ubådsmysterietPolitiet afslører nye oplysninger om ubådsmysteriet

Den forsvundne svenske journalist ligger IKKE i Peter Madsens bjærgede ubåd. Det afslørede efterforskningsleder Jens Møller fra Københanvs Politi ved et pressemøde søndag formiddag.

storybild

(Billede: Jens Nørgaard Larsen)

»Vi fandt ingen på båden. Hverken døde eller levende,« lød det fra Jens Møller, som også afslørede, at den sigtede Peter Madsen har givet forskellige forklaringer om, hvorvidt han satte journalisten i land eller ej, som han ellers forklarede i første omgang.

Politiets teknikere undersøger søndag ubåden nærmere, og vicepolitiinspektøren understregede, at politiet betragter båden som et muligt gerningssted.

»Det virker som om, at ubåden er sunket som en bevidt handling,« sagde Jens Møller.

En kvinde i en blå dragt er netop gået ned i Peter Madsens forliste ubåd, som politiets teknikere er i gang med at undersøge. Den svenske journalist Kim Wall er fortsat savnet.

Søndag formiddag begynder politiets undersøgelser af ubåden UC3 Nautilus, som sank under mystiske omstændigheder fredag.

Ubåden blev bjærget lørdag og er nu tømt for vand. Båden står i Nordhavn i København, mens politiet undersøger den. Flere af politiets teknikere er på stedet og er gået ned i båden iført iltmasker.

Ifølge BTs mand på stedet var det egentlig meningen, at ubåden skulle have stået inden i en hal, som er på stedet. Hallens porte var dog ikke høje nok til at få ubåden ind, så nu foregår undersøgelserne ude i det fri, hvor et stort presseopbud kan følge med på afstand.

Omkring klokken halv elleve ankom en brandbil fra Hovedstadens Beredskab til stedet. Det sker, fordi teknikerne angiveligt har haft problemer med en lift, skriver den svenske avis Aftonbladet.

Peter Madsen - bedre kendt som 'Raket-Madsen' - sejlede torsdag aften ved 19-tiden ud i sin hjemmebyggede ubåd. Med sig om bord havde han den svenske journalist Kim Wall.

Natten til fredag blev både den 30-årige kvinde og ubåden meldt savnet, og efter en større eftersøgning blev båden lokaliseret fredag formiddag.

Da en fritidssejler fik øje på Peter Madsen i ubådens tårn, forsvandt han ned i båden, og da han kom op igen, begyndte båden at synke.

Den svenske kvinde blev meldt savnet, og kort efter blev Raket-Madsen sigtet for drab. En sigtelse, han nægter sig skyldig i. Han har forklaret, at han sætte journalisten i land ved restaurant 'Halvandet' på Refshaleøen omkring klokken 22.30 torsdag aften.

Den 47-årige opfinder blev efter et grundlovsforhør lørdag varetægtsfængslet for uagtsomt manddrab indtil 5. september. Afhøringen af Peter Madsen skete for lukkede døre.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx