30/09-13 16:19; Opdateret: 30/09-13 16:49

Dansk livstidsfange bliver ikke prøveløsladtDansk livstidsfange bliver ikke prøveløsladt

Østre Landsret har stadfæstet byrettens afgørelse, så livstidsfangen Seth Sethsen skal forblive fængslet.

storybild

Taxirovmorderen Seth Sethsen føres til grundlovsforhør i Glostrup af civile kriminalbetjente i 1986. Danmarks længst siddende fængselsfange vil gerne på fri fod igen. Men Seth Sethsen, som tilbage i 1986 blev straffet med livstid for et rovmord på en taxichauffør, agter ikke at underkaste sig endnu en psykiatrisk undersøgelse. (Gert Jensen/POLFOTO/arkiv) (Billede: Polfoto)

Østre Landsret stadfæstede mandag en afgørelse fra Københavns Byret, så livstidsfangen Seth Sethsen ikke får lov til at blive prøveløsladt, men skal blive bag tremmer.

Det oplyser hans advokat Stine Gry Johannesen til Ritzau.

Seth Sethsen, der nærmer sig de 60 år, har den 22. oktober siddet i fængsel i 28 år og er dermed den indsatte i danske fængsler for øjeblikket, der har siddet længst tid bag tremmer.

Han blev i 1986 idømt fængsel på livstid for at have skudt og dræbt en taxichauffør i Albertslund med to skud.

Han har forklaret, at drabet var et uheld. Han ville begå røveri mod taxien, men kom til at affyre de to skud i den tumult, der opstod.

Han har flere gange tidligere bedt om at blive løsladt. Men uden at blive imødekommet.

Det seneste ønske er blevet afvist af først Kriminalforsorgen, så Retten i Glostrup, og nu har også Østre Landsret besluttet, at han ikke kan blive løsladt endnu.

Normalt bliver livstidsdømte prøveløsladt efter 14 eller 17-18 år, oplyser advokaten.

Men der er undtagelser. Den firedobbelte politimorder Palle Sørensen nåede at være fængslet i næsten 33 år, før han blev sat på fri fod.

Seth Sethsen og hans advokat vil nu indbringe sagen for Folketingets Ombudsmand.

De vil have Ombudsmanden til at anmode Kriminalforsorgen om at behandle Sethsen lige som andre fanger, så forsorgen kan indlede en løsladelsesprocedure.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx