Af - 29/01-14 21:27

Kommentatorer: SF bliver i regering – men skaden er sketKommentatorer: SF bliver i regering – men skaden er sket

SF diskuterer netop nu partiets opbakning til det omstridte Dong-salg og strategien for regeringsdeltagelsen i det hele taget. Uanset udfaldet er skaden sket, mener kommentator.

storybild

Politisk kommentator Hans Engell er ikke et øjeblik i tvivl om, at SF ender med at blive i regering, men forløbet omkring Dong-sagen har haft kolossale konsekvenser, mener han. (Billede: Polfoto/Jan Unger/arkiv)

Netop nu mødes SF's landsledelse til et skæbnesvangert møde om statens salg af en femtedel af Dong Energy til den omstridte amerikanske investeringsbank Goldman Sachs.

Ifølge TV2's oplysninger har partiformand Annette Vilhelmsen på mødet spillet hårdt ud med en udtalelse, som hun forventede opbakning til, og som der angiveligt er ved at blive stemt om, men ved efter tre og en halv times møde er SF'erne stadig ikke kommet ud fra de lukkede døre i DGI Byen i København.

TV2 News erfarer dog også, at der her klokken halv ti onsdag aften er samlet et flertal for at støtte Dong og blive i regeringen.

Her holder SF deres altafgørende Dong-møde
Her holder SF deres altafgørende Dong-møde

Jyllands-Postens politiske journalist Marchen Gjertsen skriver på Twitter, at det er sket med stemmerne 10 for og syv imod - altså et relativt tæt afstemningsresultat.



På forhånd var der lagt op til et opgør om salget af Dong, der i yderste konsekvens kunne trække SF ud af regeringen. Men selv om den konsekvens ifølge politisk kommentator Hans Engell næpper kommer i spil, har processen alligevel skadet SF 'kolossalt', vurderer han:

- SF's indflydelse i regeringen vil være alvorligt svækket efter dette her forløb. Når partiet på den måde undsiger en aftale, selv om Vilhelmsen og Holger K. har været med i forhandlingerne, vil holdningen fremover hos S og R være, at hvis SF kan være med, er det fint, og ellers må de selv om det, forklarer han.

Mens SF slås: Enhedslisten vil stikke kæp i hjulet på Dong-salg
Mens SF slås: Enhedslisten vil stikke kæp i hjulet på Dong-salg

Ifølge TV 2's kilder frygter ledende SF'ere en medlemsflugt efter møder. Men hvis det sker, vil skylden i sidste ende falde tilbage på Anette Vilhelmsen, mener Hans Engell:

- Da Anette Vilhelmsen stillede op som formand, stillede hun større indflydelse i regering og større inddragelse af græsrødderne i udsigt. Det har hun ikke kunnet levere, og så er det klart, at medlemmerne bliver skuffede, påpeger han.

Krisemøde i SF: Holger K. haster hjem fra Afrika
Krisemøde i SF: Holger K. haster hjem fra Afrika

Berlingskes kommentator Thomas Larsen mener også, at 'et forpjusket SF bliver i regering', mens chefredaktør Troels Mylenberg fra Fyns Amts Avis påpeger, at Dong-sagen var et større problem for Socialdemokraterne, indtil SF's folketingsmedlem Karsten Hønge begyndte at tale om, at han 'hældte til' at SF skulle trække sig ud af regering.

- Corydon var skurken, som skulle forklare og forsvare, men så kom Hønge trampede og sikrede, at også dette regeringsproblem blev størst for SF. Det er stærkt (mod)arbejde, lyder Mylenbergs analyse.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx