Af Nadia Guldbæk Welch - 23/12-17 13:30

Chokeret mor til 9-årig melder voldelig skolelærer til politietChokeret mor til 9-årig melder voldelig skolelærer til politiet

En konflikt mellem en lærer og elev på en skole i Aabenraa Kommune eskalerede ifølge en mor i så høj grad, at læreren er blevet meldt til politiet for vold.

storybild

En lærer fra en skole i Aabenraa Kommune er blevet meldt til politiet. (Billede: HENNING BAGGER)

Det skriver Jydske Vestkysten. Læreren blev meldt til politiet mandag i denne uge, fordi han angiveligt var for voldsom overfor eleven, da han skulle håndtere en konflikt.

Det fortæller den ni-årige elevs mor, som optræder anonymt. Det jyske medie kender dog hendes identitet.

»Mit barn var kommet i noget klammeri med en ven ude på skolen. Der kommer en skolelærer og griber ind, men situationen eskalerer, og mit barn bliver holdt hårdt fast, fordi han er vred. Skolelæren sætter sig oven på mit barn og holder ham fast på en sådan måde, at han ikke kan trække vejret. Han føler, at læren tager kvælertag på ham,« siger moren til JyskeVestkysten.

Hun tilføjer, at to andre elevers forældre på intranettet har fortalt, at deres børn har set læreren sidde ovenpå den ni-årige, men at læreren ifølge skolens ledelse har handlet efter normal procedure.Skolechefen i Aabenraa Kommune, Lars Borst Hansen, mener heller ikke at det får konsekvenser for skolelæreren. I hvert fald ikke som det ser ud lige nu.

»Proceduren er fulgt, og med de informationer jeg har fået, så vurderer jeg ikke, at der er grundlag for at handle yderligere her og nu over for den involverede lærer,« siger han til Jydske Vestkysten.Aabenraa Lokalpoliti bekræfter overfor Jydske Vestkysten, at de har modtaget anmeldelsen, og at de er i gang med at undersøge sagen.

Moren til den ni-årige vil nu finde en ny skole til sit barn, oplyser hun til mediet.

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Royal baby på vej i Storbritannien:...
bt.dk
Kendt forsvarsadvokat: Derfor er...
bt.dk
Efter vanvittig målfest: Brøndby...
bt.dk
Inger Støjberg: En del af dem snyder,...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx