Af Silla Bakalus - 11/07-17 21:19

DMI med helt ny prognose: Sådan bliver vejret i sommerferien uge for ugeDMI med helt ny prognose: Sådan bliver vejret i sommerferien uge for uge

Går du og venter på, om du skal bestille en ferie sydpå, eller om du alligevel skal blive hjemme og satse på det danske sommervejr, så kan DMI's seneste forudsigelser måske hjælpe dig lidt på vej.I en langtidsprognose for de kommende fire uger giver DMI nemlig sit bud på,hvordan resten af den periode, som mange kalder sommerferien, kommer til at se ud.

storybild

Når solen er fremme, er Islands Brygge klistret til af mennesker. (Billede: Ida Guldbæk Arentsen)

Og går du og drømmer om en hedebølge og temperaturer på 30 grader, så er det bestemt ikke opløftende læsning. Har du det derimod bedst, når temperaturen nærmere ligger omkring 20-25 grader, og der også kommer regn indimellem, så får du nok nærmere dit ønske opfyldt.

Ugerne 28-31 vil nemlig blive karakteriseret af et ’omskifteligt, dansk sommervejr’.

Uge 28:

Et lavtryk over den nordelige del af skandinavien sender byger ind over Danmark vestfra. Det giver ustadigt sommervejr. Nedbørsmængden vil dog ligge under normalen. Temperaturerne vil ligge mellem 15 og 20 grader i dagstimerne, hvilket er omkring to grader under det normale.

Uge 29:

I uge 29 vil der fortsat være en del regn og byger, men som dagene skrider frem, vil der komme mere sol. Og det kan ende med et par dage med temperaturer på mellem 20 og 25 grader. Dog kan et lavtryk over Mellemeuropa sætte en stopper for de varmere temperaturer.

Ifølge nogle vejrprognoser kan lavtrykket nemlig sende skyer og byger op over især det sydlige Danmark. Gennemsnitstemperaturen forventes at blive over det normale, mens nedbørsmængden forventes at være under normalen.

Uge 30:

De forskellige prognoser er noget uenige om vejret i uge 30. Ifølge DMI er der et lille flertal for, at vejret vil blive mere stabilt og sommerligt. Temperaturerne vil være på den pæne side af 20 grader. Skal man tror på de knap så optimistiske prognoser vil vejret dog blive mere ustadigt med temperaturer under 20 grader.

Uge 31:

Prognoserne for uge 31 er meget usikre. Det tyder dog på, at det vil blive et ustadigt sommervejr med temperaturer på omkring 20 grader. Dog forventes nedbøren at blive mindre end normalt for årstiden.

Det fortæller meteorolog hos DMI Steen Rasmussen.

»Det ser ud som et normalt dansk sommervejr. Det er ifølge prognoserne sjældent, at vi får længere perioder med sommervejr over 25 grader. Der er ikke noget, der tyder på, at vi får stabilt vejr i en længere periode«, siger han.

Det omskiftelige vejr betyder, at vi formentlig vil få en del flotte solskinsdage afbrudt af lidt regndage eller bare et par byger indimellem. Men umiddelbart ingen ekstrem varme.

»Hvis man skal have noget varme, så skal man ned til Middelhavet. Der er ikke noget, der tyder på, at vi får hedebølge den kommende måneds tid,« siger meteorologen.

Skulle Danmark rammes af en hedebølge eller et stabilt varmt sommervejr, kræver det nemlig et ’solidt højtryk’ over Danmark eller længere øst på i en længere periode. Og det er der intet, der tyder på, at vi foreløbig får.

Har du endnu ikke booket din ferie sydpå, og vil du være sikker på varme, så hjælper det ikke f.eks. blot at satse på at tage sydpå til Tyskland. Vil man slippe helt for regn, så skal man længere sydpå.

»Så skal man helt ned syd for alperne,« siger meteorologen.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx