Af Ritzau - 07/12-16 17:25; Opdateret: 07/12-16 21:27

76-årig mand er i kritisk tilstand efter busulykke76-årig mand er i kritisk tilstand efter busulykke

Fem personer blev bragt til sygehuset, da en bus og en minibus kørte sammen ved Fuglebjerg på Sydsjælland.

storybild

Fem personer er bragt til sygehuset, efter at en bus og en minibus onsdag eftermiddag kørte sammen ved Fuglebjerg på Sydsjælland. En 76-årig mand er i kritisk tilstand. Arkivfoto. (Billede: Free/Pressefoto, Falck)

En 76-årig mand er onsdag aften i kritisk tilstand, efter at han tidligere på dagen var involveret i en trafikulykke på Sydsjælland.

I alt fem personer blev bragt til sygehuset, efter at en bus og en minibus kørte sammen på Skælskørvej nord for Fuglebjerg.

- Minibussen kommer kørende ad Rugkrogvej og skal krydse Skælskørvej, fortalte vagtchef Ove Christoffersen fra Sydsjællands- og Lolland-Falsters Politi tidligere onsdag.

- Om chaufføren overser bussen eller er uopmærksom, ved jeg ikke. Men han overholder ikke sin ubetingede vigepligt og kører ud lige foran bussen, fortsætter han.

Den 76-årige var den eneste passager i minibussen. Sammen med de to chauffører og to passagerer fra bussen blev han efter ulykken bragt til sygehuset.

Her viste det sig, at han var kommet alvorligt til skade. Han blev overført til Odense Universitetshospital, hvor lægerne altså betegner hans tilstand som kritisk.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx