Af - 02/10-13 11:05; Opdateret: 02/10-13 11:15

Så meget forurener reklamer i din postkasseSå meget forurener reklamer i din postkasse

Danskerne modtager hvert år et utal af reklamer, og hver enkelt af dem har konsekvenser for miljøet

storybild

Husstandsomdelte reklamer står for ca. 0,5 procent af Danmarks samlede CO2-udledning (Billede: Polfoto)

Tilbud om sodavand, rengøringsartikler og frugt og grønt lander i stakkevis i danskernes postkasser.

Og selv om det måske nok er gratis for danskerne at modtage reklamerne, så er det ikke gratis for miljøet.

For når der bliver produceret reklamer, bliver der også udledt CO2. Det skyldes først og fremmest et stort forbrug af energi til produktion og tryk af reklamerne.

Læs også: Nu betyder 'Reklamer - Nej tak' faktisk nej

En gennemsnitlig dansk husstand i Region Hovedstaden modtager i gennemsnit ca. 60 kg husstandsomdelte reklamer om året. Det svarer til en CO2-udledning på 140 kg. Det viser en undersøgelse fra 2011, som DTU har lavet for affaldsbehandlingsselskabet Vestforbrændingen.
 
Og ifølge Jacob Møller, der er seniorforsker på DTU Miljø på Danmarks Tekniske Universitet, og som har været med til at lave undersøgelsen, er der ingen grund til at antage, at et lignende tal for resten af landet vil afvige nævneværdigt fra de 60 kg reklamer pr. husstand.
 
Det betyder, at de i alt 1.912.706 husstande i Danmark, som ifølge Post Danmark modtager reklamer, er med til at udlede hele 267.778 ton CO2 om året. Det svarer til ca. 0,5 procent af Danmarks samlede CO2-udledning i 2012, oplyser Jacob Møller til mx.dk

Post Danmark oplyser, at hele 71,1 procent af de danske husstande stadig modtager omdelte reklamer. Og da hver af disse husstande er med til at udlede CO2 i en mængde, der svarer til en tankfuld benzin (56 liter), er der stort potentiale til at reducere forureningen ved reklamer, hvis danskerne takker nej til reklamer i postkassen, konkluderer undersøgelsen.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx