21/08-17 10:10

Raket-Madsen om ubåds-mysteriet: Der er sket en ulykke - og Kim er dødRaket-Madsen om ubåds-mysteriet: Der er sket en ulykke - og Kim er død

Ubådsejer Peter Madsen har forklaret, at der er sket en ulykke om bord på ubåden Nautilus, hvorved svenske Kim Wall er død, oplyser Københavns Politi i en pressemeddelelse.

storybild

»Sigtede har til politiet og i retten forklaret, at der er sket en ulykke ombord på ubåden, som har medført Kim Walls død, og at han efterfølgende har begravet hende til søs på et ikke nærmere defineret sted i Køge Bugt. Københavns Politi kan supplerende oplyse, at sigtelsen for drab opretholdes. Der vil ikke kunne gives yderligere oplysninger om sagens efterforskning, da denne stadig er omfattet af dørlukningen.«

De nye oplysninger i sagen kommer efter, at Københavns Byret i dag på baggrund af en henvendelse fra anklagemyndigheden og sagens forsvarer har ophævet dele af dørlukningen.

Såvel de svenske som de danske søfartsmyndigheder har udarbejdet et konkret track af ubådens sejlrute i Køge Bugt og Øresund. Ruten ligger alene i dansk farvand i henholdsvis det sydlige Øresund samt den nord- og vestlige del af Købe Bugt, skriver politiet i pressemeddelelsen.

Danske søfartsmyndigheder har i fredags foretaget konkrete dyk på denne rute, hvilket vil fortsætte i dag, hvor den maritime indsats udover dykkere også omfatter et fartøj med sonar udstyr.

Svensk politi og øvrige myndigheder har henover weekenden gennemført søg fra såvel helikopter som fra skibe. Det vil de fortsætte med mandag, oplyses det.

Skulle der i løbet af dagen fremkomme væsentlige nye oplysninger vil disse blive udsendt på en pressemeddelelse, lyder det fra Københavns Politi.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx