Af SEBASTIAN BJERRING JENSEN - 05/05-17 18:56

Tusinder har delt Facebook-opslaget: Snus gav mig cancerTusinder har delt Facebook-opslaget: Snus gav mig cancer

»Kære venner, familie og bekendte. Jeg har en fucking dårlig nyhed denne dejlige torsdag.«

storybild

(Billede: Scanpix/OLIVIER MORIN/Facebook)

Sådan starter det Facebook-opslag, som brugeren 'Felix Andersen' torsdag eftermiddag lagde op på det sociale medie.

Længere nede i opslaget fremgår det, at denne Felix Andersen efter et årelangt snusforbrug har fået konstateret kræft i bugspytkirtlen, og at han advarer alle mod at benytte sig af nydelsesmidlet, der er så populært i disse tider. Den meget seriøse advarsel har da også fået 5227 til at dele opslaget, men det kan være på et falsk grundlag.

Foto: Flemming Krogh.

Sagen er nemlig den, at 'Felix Andersen' er en veldiskuteret Facebook-profil, som flere agter at kalde en 'troll' (en bruger, der med vilje prøver at provokere på internettet, red.). På profilen fremgår det, at Felix Andersen arbejder som vært på radiostationen Radio 24/7, men problemet er, at der ikke er nogen værter med det navn på mediet.

Det kan altså være svært at påvise ægtheden ved det opslag, som over 5.000 Facebook-brugere har delt for at advare venner og bekendte om konsekvenserne ved snus. En af kendetegnene ved Felix Andersen-profilen er nemlig også, at mange af opslagene er provokerende og debatskabende - ofte direkte adresseret til kendte mennesker.

Men hvem er Felix Andersen eller rettere sagt: Hvem står bag? Tilbage i oktober 2016 lagde profilen et opslag på Facebook, hvor hovedbudskabet var, at det tidligere radio-makkerpar David Neerup Mandel og Christian Fuhlendorff stod bag. Mange satte dog spørgsmålstegn ved, om det nu også var korrekt, og siden har profilen da også kørt videre som tidligere.

Også bloggen Elektronista har taget hul på det forunderlige spørgsmål. I et langt indlæg, skrevet af indehaveren Christiane Vejlø, bliver alle spor vendt, men det er også med konklusionen: Vi ved ikke, hvem der står bag, men vi nok blive enige om, at Felix Andersen ikke er en rigtig person. I indlægget kaldes profilen 'Facebook-underholdning' og 'et projekt'.

Det er umuligt at vide, hvornår profilen, der følges af over 6.000 mennesker, springer ud. Før det sker, bør man nok tage opslagene med et gran salt.

LÆS OGSÅ: Tandlæger slår alarm: Flere bruger ulovlig og farlig snus

LÆS OGSÅ: Danske læger advarer: Så farligt er snus for dig

LÆS OGSÅ: Ny challenge får folk til at brække sig: Prop munden med snus

LÆS OGSÅ: Ny forskning afslører: Så farlig kan snus være for dig

LÆS OGSÅ: Her er verdens stærkeste snus: Så voldsomt er det

LÆS OGSÅ: Ulovlig snus er en trend blandt unge

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx